Trap Danmark bind 9

Af Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk

Med dette bind af Trap Danmark bevæger vi os ud af Region Nordjylland og ind i Midtjylland, nærmere bestemt den østligste del heraf. Som det har været tilfældet i de tidligere udgivne bind af den store topografiske og kulturhistoriske serie (bortset fra bindet om Aalborg – se anmeldelsen her), så er der tre kommuner inkluderet i bind 9. Det skal dog bemærkes, at kommunebeskrivelserne også udkommer som enkeltbind, så hvis man kun er interesseret i én kommune, så kan man nøjes med at investere i det. Men altså, her er vi kommet til den første af de store østjyske byer, Randers, og ved siden af og nedenunder ligger så de to Djurs-kommuner, som ligeledes er med i det aktuelle bind.

Generelt må man sige, at Trap-redaktionen, forfatterne, fotograferne og billedredaktørerne holder kvaliteten. Indholdet i de bind, der hidtil er kommet af 6. udgave, er struktureret ensartet, og det udvalg af emner og historier, der er med, synes yderst relevant for at karakterisere den enkelte kommune. Landskabet og dets dannelse beskrives detaljeret, ligesom naturen i kommunen naturligvis bliver gennemgået, hvilke karakterfugle, hvilke padder og fisk, pattedyr og den lokale flora samt vandløb, hvor vi i Randers kommune støder på den største danske flod, Gudenåen, der har udløb i Randers Fjord og har sat sit præg på kommunens og byens historie, ligesom Kolindsund hare gjort det Djursland. Historien bliver også behandlet relativt grundigt fra Stenalderen til i dag, ligesom de enkelte større byer, deres historie og udseende. Det samfundsmæssige område dækkes med hensyn til befolkningsudvikling, beskæftigelse, politik mv., og kulturen er naturligvis væsentlig, både hvad angår religion med kirker og klostre gennem tiden, foreningsliv, kunst i museerne og gallerierne plus en hel del mere. Og en masse flotte – både nye og gamle – fotografier, tegninger og grafer, der dels supplerer teksten dels fortæller en historie i sig selv. Denne linje følges naturligvis også i bind 9, og som i de øvrige bind er der formodentlig ikke en finger at sætte på det. Enkelte lokalpatrioter vil nok kunne finde forhold og begivenheder, som burde have været med, men vi andre udenforstående kan finde god mening i at læse om kommunens forhold i nærværende bind.

Fredensgade i Randers. Foto: Tao Lytzen

I Randers Kommune er landets sjettestørste by naturligvis ret dominerende (godt 62.000 indb. ud af godt 98.000 i hele kommunen). Placeringen ved Gudenåens udløb i Randers Fjord har naturligt gjort Randers til et vigtigt skæringspunkt i den del af landet. Længe var der herfra, transport af varer til den nye by Silkeborg (anlagt i midten af 1800-årene) blev udført på pramme ad den store å – som vi jo nok skal høre mere om, når vi kommer til Silkeborg Kommune. Og Randers havde stor fordel af at ligge så langt inde i Jylland, med handel til et stort opland som resultat. Det kneb ganske vist længe med fjorden, fordi den mudrede til, men da opmudringen var sat i system, var det med til at sørge for, at byen voksede. I anden halvdel af 1800-tallet voksede industrien, og produkter fra Randers, handsker, øl og reb, blev landskendte – og det gjorde også jernbanefabrikken Scandia og Dronningborg Maskinfabrik. Transporten foregik nu ikke længe med pram ad Gudenåen men med toget, hvor Langå blev et vigtigt knudepunkt. I dag er Randers nok mest kendt for Randers Regnskov for slet ikke at tale om Elvis-museet i Memphis Mansion, men byen har også et rigtig godt kunstmuseum, kulturhistorisk museum og arkiv samt et aktivt egnsteater og et dygtigt kammerorkester.

I kommunen i øvrigt er der desuden byerne Assentoft, Spentrup og Langå, som jo tidligere er nævnt – og så er der Hvidsten med kroen, der indlagde sig uvisnelig hæder under Besættelsen, fordi det var her Hvidsten-gruppen holdt til.

I Norddjurs Kommune er Grenaa hovedbyen, man deler Kolindsund med Syddjurs, og så hører øen Anholt 50 km ude i havet også med til kommunen. Landbruget er dominerende, når man ser på kommunens areal, og hele 22 % er skov. Godt 38.000 indbyggere bor i kommunen, og heraf 74 % i byerne Grenaa, Auning og Allingåbro. Og så er der en del turisme – især fra 1950’erne har der bredt sig sommerhuskolonier, ikke mindst ved de 153 km kystlinje, som det bliver til, når Anholt regnes med. Anholt er i øvrigt også et yndet turistmål med det særegne område Ørkenen, som slet ikke er en ørken men en lav- og klithede. Østligst på øen er oprettet en sælkoloni.

Grenaa fik købstadsrettigheder i anden halvdel af 1200-årene, men byen vedblev i lang tid med at være en ganske lille by, hvor landbrug stadig spillede en afgørende rolle for indbyggerne. I anden halvdel af 1800-tallet skete der som så mange andre steder en befolkningsvækst med det industrielle gennembrud og jernbanens fremkomst. Og Grenaa blev en egentlig industriby, hvor især Grenaa Dampvæveri fra 1893 gav beskæftigelse til mange indbyggere. Af byens nuværende seværdigheder kan nævnes akvariet Kattegatcentret, der blev åbnet 1993. Og ude på landet i Norddjurs har Kolindsund naturligvis været væsentlig: Først var det en fjord, der strakte sig langt ind i Djursland, dernæst en sø, som blev drænet til landbrugsjord i 1870’erne. Og vi skal også lige nå at nævne Herregården Gl. Estrup, der huser både herregårdsmuseet og Det Grønne Museum, tidligere Dansk Landbrugsmuseum.

Norddjurs. Gjerrild Klint. Foto: Tao Lytzen

Den tredje kommune i dette bind 9 af Trap Danmark er Syddjurs, hvor der bor godt 42.000 mennesker. Og her bevæger vi os for alvor ind i turistlandet. Kommunen har ikke store arbejdspladser, og en meget stor del af indbyggerne pendler uden for kommunen, specielt til Aarhus, for at tjene til livets ophold. Men turismen er altså ganske betydelig i kommunen. Og der er da også nok at se på: Kommer man fra Rønde-siden støder man hurtigt ind i Kalø Slotsruin, og senere Nationalpark Mols Bjerge, der virkelig er en vandretur værd. Det er den gamle købstad Ebeltoft (købstadsprivilegier 1301) også. Det gamle kvarter med det diminutive rådhus er hver sommer fyldt med danske og udenlandske turister, der slentrer i de charmerende omgivelser. Og ned ved havnen ligger Fregatten Jylland, som efterhånden er blevet et tilløbsstykke, i øvrigt sammen med det imponerende Glasmuseum.

Når dertil lægges Djurs Sommerland, Filmhøjskolen, renæssanceherregården Rosenholm i Hornslet og Aarhus Airport i Tirstrup forstår man til fulde, at her er noget at komme efter. Og husk at tage en tur over Dragsmuren og Ryes Skanser til den charmerende halvø Helgenæs, der som det meste af kommunen er præget af turismen i sommerhuse, på campingpladser og på stranden. Mere skal ikke nævnes om denne skønne plet på danmarkskortet, læs selv om natur og geologi, historie, samfundsudvikling og kultur.

Syddjurs. Nationalpark Mols Bjerge. Foto: Tao Lytzen

Slutteligt en anbefaling af nok et bind af Trap Danmark, der giver så mange oplysninger og historier at grave sig ned i, men som også er en fornøjelse bare at bladre i. 

Historie-online.dk, den 13. februar 2018