Uld

Af Kenn Tarbensen, seniorforsker, Rigsarkivet Viborg

Et væld af mennesker fra syersker til direktører er blevet hørt, og de får mund og mæle i denne flotte og meget velillustrerede bog. Her er ikke et stort noteapparat og en alenlang litteraturliste, men trykte kilder og personlige stemmer flyder i en lind strøm gennem bogen, så man ikke er i tvivl om ophavet til dette og hint. Bogen er tilmed rørende velskrevet, og akkompagneret af layouterens dygtige arbejde, så er der samlet tale om et meget digert bogværk, der varmt kan anbefales.

Samtidig med bogudgivelsen har Museum Midtjylland åbnet en ny stor udstilling om egnens tekstilindustri. ”Made in Midtjylland” hedder den, og den er blevet godt modtaget af publikum og af museumskolleger (se f.eks. Morten Pedersens anmeldelse her).

Gennem 10 år har forfatteren arbejdet på bogen. Hun er uddannet etnolog, og er museets formidlingschef og faginspektør for tekstiler. Hendes kendskab til emnet, tekstilerne, kombineret med hendes gode indsigt i de politiske og økonomiske vilkår i tekstilbranchens udvikling, gør bogen til at allround-værk, hvor der naturligvis også sættes fokus på moden. Som læsere kommer vi omkring alle relevante faktorer.

Som helhed viser bogen klart den legendariske driftighed ude på heden ved Herning og omegn, ”Byen hvor trådene knyttes”. Forfatteren starter lige på og hårdt. Her hedder det ikke ”industriferie”, men ”tekstilferie”. Sådan er det. Eller sådan var det. Bogens sidste kapitler handler om den globale virkelighed, der ramte tekstilindustrien. Siden begyndelsen af 1990’erne er megen af produktionen flyttet til Polen, Tyrkiet, Baltikum, Ukraine, Indien, Bangladesh, Kina m.v.

I bogens ni kapitler følges udviklingen kronologisk fra slutningen af 1800-tallet, hvor Herningegnen var et af landets fattigste og mest øde områder. Med jernbanen kom der fra slutningen af 1800-tallet gang i udviklingen, og i løbet af 1900-tallets første årtier blev spirene til en erhvervsklynge indenfor tekstil- og beklædningsindustrien lagt. I mellemkrigsårene kom der virkelig skub i udviklingen, der dels indebar store tekstilvirksomheder, men også et væld af mindre trikotagevirksomheder i kældre og baghuse. Sidstnævnte vandt især frem fra 1950’erne, hvor også moden vandt frem som et nyt konkurrenceforhold. I 1960’erne og 1970’erne flyttede mange af fabrikkerne ud i de nye industrikvarterer – og efter udflytning af produktion til fremmede lande, består en hel del endnu, men mange af dem nu som handelshuse.

Oplysninger om de mange virksomheder gennem årene findes løbende gennem kapitlerne – her savner man dog et navneregister med firmanavnene.

Undervejs er der også begrebsforklaringer lige fra de overordnede forskelle på tekstil-, konfektions-, trikotage- og beklædningsindustri til forklaring på nyudviklede nylonfibre og meget andet. Desuden afsluttes hvert kapitel med to sider med fakta om teknologiske forhold og processer som fx farvning og efterbehandling. Begge dele er gode formidlingsgreb, der giver ikke-tekstilkyndige læsere god viden om vigtige forhold. De mange interviewede får som nævnt også mund og mæle, og det sker ofte i korte fremhævede citater, der glider udmærket ind i den løbende brødtekst.

Alt i alt er det en ganske spændende, velstruktureret og indbydende bog.

[Historie-online.dk, den 17. december 2018]