Ung 1930 - 1950
Af Trine Grejsen, arkivleder, Grenaa Egnsarkiv
Bindet afslutter serien om ungdom fra 1910- 2000 og der kommer ikke flere, fordi ungdomsbegrebet efter forfatterens mening er blevet for udvandet og efterhånden dækker alderen 10-40 år. Det er ikke forfatterens opfattelse af, hvad ungdommen dækker, men hvad ungdommen så er, efter forfatterens mening, det står desværre heller ikke klart, ”Jeg lader svaret blæse i vinden”. Det er da lidt trist efter 7 bind om emnet. Hvad der i øvrigt måtte være af kritik imødegås, da forfatteren i forordet ”indrømmer” at ”min subjektive og journalistiske samtidshistorie[er] både muliggjort og begrænset af den delvise tilfældighed i min udvælgelse af kilder” Øhh. Bogen er udgivet på forlaget HER&NU, der på deres hjemmeside præsenterer sig som et forlag der udgiver bøger til børn og unge, det vender jeg tilbage til.
Indholdsfortegnelsen er lang, da hvert kapitel er på ca. to sider og der ikke er overordnede temaer til at beskrive kapitlerne. Bogen er hurtigt læst og med masser af illustrationer, så den skal nok blive flittigt brugt til diverse skoleopgaver og emneuger, og lærerne vil være glade, for der er masser af korte kapitler, hvoraf halvdelen ca. er fotos, så der er emner for en hver smag og så er alle vel glade.
Læseren bliver præsenteret for jazzmusikken, film, radio, modstandskamp, illegale aborter, spaniensfrivillige, ungdomsarbejdsløshed, mode og nye rekorder i antallet af kønssygdomme, som emner fra perioden. Der er lagt et stort arbejde i at samle citater fra andres krøniker, fremstillinger samt fra tidens litteratur, men der er mange forstyrrende forklaringer og kommentarer fra en forfatter(eller skal vi skrive referent), der i øvrigt ikke forholder sig kritisk til kilderne, men bare videregiver dem. En af mine favoritter blandt forklaringerne er ”præliminæreksamen, (en slags realeksamen)”, hvem bliver klogere af den forklaring? Jeg håber, at dem, der selv var unge i perioden, vil synes, det er en hyggelig bog der bringer gode minder frem, og at de ikke bliver for fornærmede over at blive belært af forfatterens kommentarer som den ovenstående og ”barkelit, (forløberen for plast)”.
Selvom en del af kritikken er imødegået, kommer der alligevel et par kommentarer her.
Indholdet er meget blandet, men der er primært tale om det, der vedkom ungdommen i København, og det kan jo være fordi ungdommen primært fandtes der ?. En del af de litterære kilder til ungdomslivet er Tove Ditlevsen, Lise Nørgaard, Elsa Gress og Paul Hammerich, der vel næppe er repræsentative for almindelige unge. Hertil kommer en række ”anmeldelser” af periodens film og de medvirkende skuespilleres præstationer. Et af de få almindelige mennesker, der kommer til orde, er forfatterens egen mor, der er opvokset på landet på Djursland, men hun virker på en måde malplaceret i det ”fine” selskab, hvor der i øvrigt ikke er mange bud på, hvad unge udenfor København lavede i de mørke vinteraftner, hvis de da ikke lige gik med tyskere. Næh, der er ikke et ord om danseskoler, skytte-, gymnastik- eller idrætsforeningerne, bal på kroen eller i forsamlingshuset.
Bagerst er der ”Kildemateriale”, men som ret beset er en litteraturliste med en del ældre værker, hvor der desværre ikke er skelnet mellem litteratur, historiske fremstillinger og primære kilder, men som viser, at der ikke for nylig er lavet en litteratursøgning. Et eksempel på en henvisning ”…fortæller instruktøren og direktøren Arne Weel om visens modtagelse ved premieren (ifølge Paul Hammerich i ”Lysmageren”). Ekstra Bladet skriver at visen vil kunne høres af ” af vores børnebørn…”” Hvor skal de lede læseren hen? Ekstra Bladet er slet ikke nævnt i ”Kildemateriale”! Bogen afsluttes med et personregister, hvad der kan forekomme lidt besynderligt, et emneregister ville have været mere oplagt og anvendeligt for de børn og unge, bogen måske henvender sig til, personregistret ligger dog fint i tråd med den namedropping, der kendetegner alle kapitler. Og nu vi er ved navne, kilder og fremstillinger er næsten alt vedr. påklædning citeret fra Broby-Johansen. For at sige det med de unge: ”Kom ind i kampen”.