Urbane kredsløb

Under byen, inde bagved - alt det vi ikke ser. Storbyen København er fyldt med teknik, kloakker, og et hav af andre løsninger borgerne bruger uden at skænke det en tanke. Det er heller ikke nødvendigt, bare det virker. Bogen viser i otte kapitler nedslag i alt det, ingeniører og andre har udtænkt for at gøre byen sikker, fri for spildevand og skidt - og i stedet sikre rent drikkevand og meget mere.

Af Michael Koch

Når man er typen, der skiller et defekt apparat ad for at se, hvordan det egentlig er opbygget og virker, så er denne bog interessant. Det er nemlig gode eksempler og forklaringer på, hvordan den skjulte teknik i Københavnsområdet og den umiddelbare nærhed på Sjælland fungerer.

Bogen fortæller om gamle dages teknik tilbage til 1850erne og helt frem til år 2020. Ganske vist slet ikke komplet eller alt for omfattende, for det ville ikke være én bog med 304 sider, men snarere flere meter bøger. Ganske godt lykkes det at begrænse bogen til otte nedslag i området - og de løsninger byens teknikafdelinger har fundet frem til at være bedst.

Det er tredje bind i serien om metropolens udvikling. De andre har eksempelvis behandlet Fingerplanen med kommunernes byplanlægning efter krigen, og skabelsen af den nye bymasse til den stadigt voksende befolkning efter Besættelsens trange kår.

I første kapitel gennemgår forfatteren hele fremføringen af drikkevand, for så også at tage fat på løsningen af spildevandsafledningen. På små kort kan man følge udviklingen for hvert tiende år, og det er ganske imponerende så hurtigt, det er gået med udbygningen af hovedstaden. Der har været udfordringer, der skulle løses, og helt frem til de senere år, hvor store nye anlægsarbejder skulle til for at sikre byen mod vand fra store skybrud.

 Amagerværket og Amagerforbrændingen ud for Amagers østkyst i 1969

Kapitel to handler om hele det gigantiske netværk af rodnet, kanaler, forsyningsgrene, der ligger under og over jorden. Det handler om samspillet mellem ingeniører og entreprenører og ikke mindst forbrugere og myndigheder.

I tredje kapitel undersøges hvordan købsstaden Køge fik sit første vandværk i 1892. Inden da var vand noget grumset brakvand med smag af salt og urenheder. Samtaler om rent vand startede i 1853, men det skulle tage mange år, før rent vand var en selvfølge.

Fra landsby til moderne stationsby i Taastrup. Det er fjerde kapitel om nyt samarbejde mellem et spirende lokaldemokrati og sogneråd og videre til Tåstrup Kommunalforening. Opgaven lykkedes, og i dag er Taastrup vitterligt en stor stationsby.

Femte store emne har været ganske ildelugtende. Fra dengang “natmanden” var ude på sin lidet misundelsesværdige rute med hestevognen. Latrinspande blev tømt, og han fortsatte ruten, indtil han kunne starte forfra. Kapitlet fokuserer på, hvordan de mange nye parceller i boligområderne blev fri for stinkende spande og i stedet fik ny gennemtænkt kloakering.

Kapitel seks er noget mere rent. Det handler om lov om varmeforsyning i 1979. Frederiksberg Kommune indgik i en løsningsmodel, hvor der udelukkende blev satset på fjernvarme. Der er også fokus på, hvordan hele den opgave blev grebet an og udført.

Harrestrup å har skiftet rolle gennem udviklingsårene. I kapitel syv beskrives skiftet fra en å, der blev udnyttet til praktiske formål og frem til i dag, hvor det handler om rekreative formål - med store ambitioner.

 Kraftvarmeværk og solvarmeanlæg 2,6 MW i Maglevad Stenløse

I sidste kapitel otte handler det om en meget interessant omsætning fra afbrænding af fossile brændstoffer op gennem de glade tressere til et langt mere miljøvenligt og økonomisk bedre anlæg af CO2-netutrale energiformer. Det er med udgangspunkt i Egedal Kommune ved Stenløse, som har en stor masse af boliger fra tresserne.

Bogen er blevet til ved hjælp af flere forskellige forfattere, som hver på deres ekspertiseområde har bidraget med kapitler. Det giver meget naturligt meget forskelligartet læsning. Nogle er lettere tilgængelige end andre. Læseren skal have en sund grad af interesse for teknik og miljø - og løsninger for fremtiden. Men også den der interesserer sig for udviklingen af hovedstadsområdet, kan i de otte nedslag få spændende ny viden.

[Historie-online.dk, den 11. september 2024]