Velfærdens pris
Af Jesper Meyer Christensen, arkivar, Erhvervsarkivet
De fleste af os danskere går på arbejde hver dag, uden at bekymre os om, at det at arbejde er farligt. Indtil krisens indtræden i 2008 havde Danmark i flere år oplevet en uafbrudt vækst og et bruttonationalprodukt, der slog alle tidligere rekorder. Sideløbende hermed voksede den offentlige sektor tilsvarende, og aldrig før blev der spenderet så mange penge på velfærd. Men velstanden havde en skyggeside; for velfærdssamfundet til trods, omkom hele 44 danskere i 2008 i arbejdsulykker, og mere end 5000 kom alvorligt til skade.
At arbejdsulykker, velfærden til trods, stadig er forekommende, kan vel ikke undre. Det er imidlertid interessant, hvorfor og hvordan man blev opmærksom på arbejdsulykker som et samfundsmæssigt problem, og hvordan udviklingen af beskyttelsen af arbejdere har udviklet sig de sidste 150 år. Dette er det overordnede tema i professor Kurt Jacobsens bog, der i en arbejderhistorisk kontekst giver et fortræffeligt indblik heri.
Fortællingen på hele 25 kapitler tager afsæt i tiden omkring næringsfrihedsloven (1857). Landbruget var på dette tidspunkt stadig den alt dominerede økonomiske faktor, men den industrielle udvikling – også i landbruget – vandt stadig større indpas. Arbejdsulykker, arbejdsrelaterede sygdomme og uhygiejniske forhold i almindelighed, var imidlertid hyppigt forekommende, og gradvist fik læger og myndigheder øjnene op for, at dette var et område, der krævede lovindgreb for at beskytte den enkelte arbejder mod den industrielle udviklings skadelige følgevirkninger. Dette resulterede i, at Danmark i 1873 fik sin første fabrikslov, og i 1889 fulgte den såkaldte maskinbeskyttelseslov, der kan betragtes som den første egentlige danske arbejderbeskyttelseslov. I bogen følges herefter den lovgivningsmæssige udvikling i et kronologisk forløb, der hele tiden sættes i relation til industrisamfundets løbende udvikling. Lovgivningen kulminerede i 1975 med vedtagelsen af arbejdsmiljøloven, der stadig er det bærende, lovmæssige grundlag for arbejderbeskyttelse
Kurt Jacobsens grundlæggende opfattelse synes gennem hele bogen at være, at det øgede antal ulykker i takt med den industrielle udvikling, har afstedkommet flere lovindgreb.. Det er derfor i høj grad en bog om samspillet mellem politik, lovgivning og arbejdsforhold, dog uden at dette bliver det altoverskyggende element. For bogen er så krydret med skrækkelige beretninger om alverdens arbejdsulykker og sundhedsskadelige arbejdsforhold – alt fra bagere, der ælter dej med fødderne i urinbefængte lokaler, til knuste kranier i tærskemaskiner – at man føler sig hensat til en roman af Steven King. Tilsammen udgør det skrækkelige og det historiske en symbiose, der vil henrykke et bredt publikum.
Værkets omfang er omfattende og tætskrevet, og forfatteren har tydeligvis gjort sit kildearbejde godt og grundigt. Man kunne vel nok ønske sig, at forfatteren havde gjort sig nogle mere metodiske og teoretiske overvejelser om, hvad arbejdsmiljø og arbejderbeskyttelse er for størrelser. I Kurt Jacobsens optik er disse to parametre udtryk for de lovindgreb, der gennem tiden har berørt den aktive del af arbejdsstyrken. Man kunne med fordel også have behandlet arbejdsmarkedsmæssige tilbagetrækningstiltag, som er gennemført for at forhindre nedslidning af arbejdere (eksempelvis efterlønnen). Men som bogen viser, er arbejdsmiljø og arbejderbeskyttelse meget brede begreber, og alle afgrene heraf har naturligvis ikke kunnet tages under forfatterens behandling. Uagtet hvad, er der her tale om et yderst kompetent værk, der med rette fortjener en flot plads på hylden med dansk arbejderhistorie.
