Verdenshistoriens steder
Af Lars Kjær. Mag.art. i historie. Informationsmedarbejder, Lejre Forsøgscenter.
Verdenshistoriens steder er det 6. værk i en række af håndbøger fra Det historiske Hus i Odense. De har tidligere udgivet lignende titler om Danmarks- og verdenshistorien steder, årstal og personer. Dette bind afslutter således tilsyneladende denne række af bind.
Der findes ca. 1000 opslagsord i værket og de er i gennemsnit tildelt 1 spalte (der er 2 spalter pr. side). Værket virker sobert, velskrevet og rimeligt solidt. Bogen er endvidere forsynet med krydshenvisninger, der giver et lidt bredere overblik og sammenhæng.
Bogen skal have store roser for at tage sin titel, verdenshistoriens stednavne, alvorligt. Opslagene er faktisk temmelig spredt geografisk, og det er ikke lykkedes for mig at finde et eneste dansk opslag i bogen. Eurocentrisk, etnocentrisk eller andre betegnelser kan man altså godt pakke væk her. Det er flot gennemført og ikke en selvfølge i genren verdenshistorie.
Den opgave forfatterne har stillet sig, at skrive om de 1000 vigtigste steder i verdenshistorien, kan synes håbløs: Man vil altid kunne fremdrage dette eller hint sted som er blevet udeladt.
Jeg vil dog snarere besvære mig over nogle af de steder, der er blevet inkluderet.
Problemet er, at der ikke er den store konsekvens i udvælgelsen af stednavne, og kriterierne synes lidt uklare. Inde i forordet skriver redaktøren, at udvalget er sket på baggrund af de vigtige begivenheder eller den vitale hændelse, der fandt sted netop her. Stedet har historisk status, fordi det engang var scene for en væsentlig historisk begivenhed. Stederne er altså medtaget, fordi deres navne er knyttet til nogle få vigtige begivenheder. Følgelig er det også dem, der er fokuseret på frem for mere generelle informationer om lokalitetens overordnede historie eller udvikling.
Opslaget om alperne er et godt eksempel på at det modsatte, på stedets kulturhistoriske betydning over lang tid, idet det her er deres generelle betydning som adgangsvej til den italiensk halvø, der betones; fra Hannibal til Anden Verdenskrig, og ikke en enkelt eller nogle få tidsmæssigt samlede begivenheder.
Et andet eksempel på at forfatterne ikke altid gør, som de siger, de vil, er, at der på bagsiden står, at bogen rummer de mest kendte stednavne i verdenshistorien. For mig at se er det to forskellige betydninger. For med den sidste definition giver det for eksempel plads til et opslag som Hillsborough Stadium, Jenin, O. K. Corral, Alperne, Mount Everest, Mont Blanc, Stonehenge og oldtidens syv underværker.
(Før jul havde jeg også medtaget Hilo, en Tsunamiramt stillehavsø, på min liste over irrelevante opslag, men begivenheder i julen bragte det dog frem som et temmelig relevant opslag).
En afklaring af hvad der menes med verdenshistorisk begivenhed, havde derfor helt sikkert gjort bogen bedre. Redaktøren skriver rimeligt nok, at Barcelona og Napoli ikke er medtaget, da de ikke har været ramme om tildragelser af verdenshistoriske dimensioner. Marburg i Hessen er derimod medtaget, da Martin Luther i 1529 udformede 14 artikler på baggrund af Bibelen her. En videre overvejelse af dette synspunkt burde i så fald lede til, at mere idehistoriske opslag også var kommet ind. Desværre er det ofte militære slagmarker oa. traditionelle opslag, der dominerer. Bogen opfylder for mig at se derfor ikke rigtig det potentiale, der lægges op til i forordet, men placerer sig mellem to udvalgskriterier, nemlig ”kendthed” og ”verdenshistorisk betydning”.
Potentielle købere af et værk som dette ejer med stor sandsynlighed et leksikon. De har sikkert også en internetopkobling, og med disse to værktøjer ved hånden tror jeg ikke rigtig på, at man kommer til at få glæde af den. Jeg kunne frygte, at den vil dele skæbne med Samlede Strunge, H. C. Andersens Greatest Hits og andre forfattere, der står ulæste i de danske bogreoler. Men det må tiden jo vise. Min lidt ublide medfart til trods, så er der dog også god grund til at lykønske forfatterne med en flot og saglig bog.
Bogen har en svag tendens til at visse tv-eksponerede steder medtages, efter min mening lidt ukritisk. De tre første af de ovennævnte eksempler (Hillsborough Stadium, Jenin og O. K. Corral) kan man vist roligt medtage her. Men måske er det netop ved fjernsynet, at bogen har sin berettigelse: Tape din fjernbetjening godt fast til bogen og du vil fremover være lidt bedre rustet i kampen mod din hullede hukommelse, når du ser dokumentarer, TVA´s Horisont, Udefra eller lignende programmer fra fjerne egne.
