Vikingernes liv og færden
Af Anders Ellegaard, cand.jur.
”Vinden blæser hårdt i nat. Den rusker bølgernes hvide manke. Jeg frygter ingen vilde vikinger. De kommer med roligt hav.” Således skrev den irske lærde og digter Sedulius Scottus, som omkring 850 levede ved det frankiske hof. Vikingernes skibe var fladbundede med en lav køl. De var ikke egnede til sejlads i meget hårdt vejr.
Forlaget Turbine udgav i 2014 Kim Hjardars store bog ”Vikinger i krig”. Bogen blev anmeldt her på hjemmesiden i december 2014. Nu foreligger en ny bog fra samme forsker og forfatter. Kim Hjardar er historiker og lektor med hovedfag i vikingetid og nordisk middelalder fra Universitetet i Oslo. Bogens undertitel er: Vikingernes historie i kort, tekst og billeder. Forordet er skrevet i februar 2017.
Bogen er delt i to. Den første del har overskriften: ”Vikingerne” og beskriver vikingernes liv i mere almindelighed, medens den anden del: ”Vikingerne møder verden” drejer sig om deres rejser, plyndringer, erobringer og krige.
Bogens kapitler er korte og kontante. Teksterne er koncentrerede med mange fakta og oplysninger.
Men samtidig letlæste og uden knudrede, akademiske falbelader. Der er, som underteksten siger, mange billeder - af ting, steder, skibe, anlæg m.m.
Men den helt store og væsentlige del af bogen er alle kortene. 54 større og mindre kort over koloniseringer, krigstogter, kongedømmer, enkelte kongers krige og erobringer, magtcentre, byer som stadig er her eller er forsvundet, skibsfund, ringborge, handelsruter, fordeling af handel og råvarer, bosættelser, naturressourcer, stilarter og deres fundsteder, vikingebegravelser, hedenskab og religioner. Disse kort er alle pengene værd, og studiet af dem tager lang tid.
En anden bemærkelsesværdig ting i bogen er tidslinjen på et dobbeltopslag side 12-13. Øverst er der en tidslinje fra år 750 til år 1140 inddelt med spring på 50 år. Derunder er der fire vandrette afsnit for henholdsvis landene i nord, vest, syd og øst. I hvert afsnit er angivet årstal for vigtige begivenheder i de pågældende lande indenfor den på tidslinjen anførte 50 års periode. Ved et kig ned over de fire landes afsnit kan man læse, hvad der inden for perioden skete af særlige ting i hvert af landene. Et særligt indskudt afsnit sætter vikingetidens forskellige stilarter i relation til tidsperioderne. Vikingetidens stilarter er i øvrigt tegnet og beskrevet med tidsperioder, fundsteder og karakteristika på side 31.
Et kort viser 15 skibe og deres fundsteder med korte beskrivelser af skibenes data.. Skibstyperne er byrding, karve, knarr og langskib. På et dobbeltopslag side 84-85 vises til venstre en lodret tidslinje fra år 800 til år 1100. Ud for tidslinjen vises i alt 17 skibe efter deres byggeår. Skibene er tegnet i lodrette rækker efter typerne karve, knarr og langskibe. Igen en meget illustrativ og lærerig tegning. Et særligt afsnit er skrevet om sejlet, som gjorde havsejlads muligt. Sejlet var sandsynligvis kendt allerede i 600-tallet, men det blev først almindeligt i 700-tallet
Bogens første del beskriver Norden i vikingetiden. Hvordan mange småkonger og høvdinge efterhånden samledes, og hvordan centraliserede kongemagter voksede frem i de tre skandinaviske lande. Der levede skønsmæssigt 1,1 millioner mennesker i de tre lande år 1000. Heraf 200.000 i Norge og 400.000 i Götaland og Svealand. Næppe mange véd eller tænker i dag på, at 20-30 % af befolkningen var slaver. Et stort plyndringsmål var slaver. Unge kvinder og mænd og børn var en god handelsvare. De kunne enten fanges under plyndringstogter eller købes på de handelssteder, vikingerne besøgte.
Samfundet var lagdelt og militariseret. Barndom og alderdom var uden stor værdi. Mænd og kvinder havde faste kønsroller og opgaver, alt efter om manden var på togt eller ej. Bønderne var grundstammen i samfundet med en voksende men alligevel lille overklasse af høvdinge og stormænd. Efterhånden som magten samledes, var kongen, jarler, høvdinge og hirden overklassen. Bogen har kapitler om ære, tidsregning, sproget, runer, livet på gården, husdyr, fritidsaktiviteter (idræt med henblik på kamp), glimabrydning, bræt- og terningspil, boldspil, religion (14 sider), kult og kulthandlinger, blót, verdens skabelse, gudeverdenen, det overnaturlige, gravskikke, dødsrigerne, kristningen, handel og handelspladser, krigsførelse på land og til vands, ringborgene i Danmark (Vallø borgring er også kommet med), våben og skibe. En lang remse og utroligt at der kan komme så meget med på så relativt få sider. Men man føler sig i trygge hænder med denne forfatter.
Bogens anden del handler om dét, som mange forbinder med vikingerne: de store togter, krigene, slagene, erobringerne, landnam og ikke mindst kongerne. Det første afsnit handler om Danmark. Fra mindre grupper på plyndringstogter til efterhånden store samlinger af langskibe med store hære ledet af konger. Konflikterne med frankerne, som var den førende magt i Nordeuropa, Jellingdynastiet, Hardeknud, Gorm den Gamle, Harald Blåtand, Svend Tveskæg, Knud den Store og den sidste vikingekonge som også blev den første danske middelalderkonge: Svend Estridsen.
De næste afsnit handler om, at Harald Hårfager samlede Norge, og at vikingerne (mest de norske) drog vestpå til Orkneyøerne, Shetlandsøerne, Hebriderne, Man, Færøerne, Island, Grønland og Amerika. Dernæst et afsnit om vikingerne i Irland, hvor norske vikinger kom fra nord, medens de danske vikinger kom fra syd via Den Engelske Kanal. Og så var der ballade.
Et stort afsnit handler om vikingerne i England. Her var det i stor stil danskerne, som var på spil. Perioden varer 300 år fra de første vikinger på øen Portland i 789, og med plyndringen af klosteret i Lindisfarne d. 8. juni 793 som den officielle start på vikingetiden. Svend Estridsen mente, at han havde krav på kongemagten i England, da han var nevø til Knud den Store, men han blev købt ud og frafaldt kravet. I 1085 havde Knud den (senere) Hellige samlet en flåde i Limfjorden for at forsøge sig i England, men en overhængende trussel om intervention fra den tysk-romerske kejser Henrik 4. fik Knud til at udsætte afsejlingen. Flåden blev liggende vinteren over med sit mandskab. Der var stor modstand mod projektet, og i 1086 blev Knud dræbt af en oprørsk bondehær. Der var ikke flere vikingetogter tilbage for danskerne.
De sidste afsnit handler om vikingerne i Frankerriget, Bretagne, Flodlandet mellem floderne Somme i syd og Elben i nord, Normandiet, Spanien og Italien. Det sidste afsnit er om vikingerne i øst, som hovedsageligt har været svenske vikinger.
Det er utroligt, at der kan krammes så megen viden, så mange billeder og så mange fantastiske kort ind i en bog på kun 158 sider. Den får de varmeste anbefalinger.
Historie-online.dk, den 4. juli 2017
