Vildfuglene
Af Ida Munk
Denne biografi handler om et relativt ukendt ægtepar og deres livsforløb:
Emilie Demant Hansen (1873-1958), gift Hatt, tager afgang fra Akademiets Kunstskole for Kvinder i 1907. I 1908-9 og 1910 lever hun blandt lapperne/samerne i Norrbotten på deres vilkår; lærer sig samisk; indsamler, oversætter og udgiver bl.a. i 1910 tekster om lapperne, hvilket gør hende kendt i samtiden.
Aage Gudmund Hatt (1884-1960) tager efter studentereksamen ophold i 1905 hos Cherokeerne i Indian Territory; studerer ved Harvard University; tager eksamen i naturhistorie og geografi ved KU i 1911. Han bliver gift med Emilie samme år og samler sammen med hende i bl.a. Norge og Sverige materiale til sin doktordisputats om Arktiske Skinddragter i Eurasien og Amerika (1914). Han bliver professor i kulturgeografi i årene1929 til1947, hvor han fratages professoratet efter tjenestemandssag vedrørende tyskvenlighed.
De to forfattere har arbejdet med bogen gennem 5 år!
Hvorfor? Det står ikke klart for denne anmelder efter at have læst bogen.
Helle Askgaard er cand. mag. i historie og geografi, tidligere gymnasielærer og Dorte Smedegaard er mangeårig folke-og højskolelærer. Materialet, der ligger til grund for bogen er særdeles stort – alene på Rigsarkivet findes 79 pakker, ligesom der findes store mængder af de indsamlede etnografika på henholdsvis Nordiska Museet i Stockholm og Nationalmuseet i København. Forfatterne skriver da også om materialet, at de trods de ti arbejdsår ikke har set alt materialet.
Det store arbejde med bogen ses ikke mindst i tilbehøret til bogen: De fyldige noter, illustrationslisten, sted- og personregister, fyldig litteraturliste, nyttige bilag med oversigt over Emilie D. Hatts udstillinger, ægtefællernes biografiske data samt en oversigt over udgivelser og oversættelser af bogen om lappernes liv.
Det er egentlig spændende så nøje at følge to menneskers karriere og familieliv igennem en tidsperiode, som spænder over mere end 2 verdenskrige: Hvordan gribes en biografisk fremstilling af to personer i en så lang periode an? Man kan til en vis grad være bundet af kronologien, men kan også bruge tematisering.
Her er bogen noget ujævn. De første 105 sider handler om Emilie frem til 1912, stort set uden at Gudmund Hatt nævnes, selv om de bliver gift i 1911. Herefter følger ca. 25 sider om Gudmunds opvækst og studieår indtil giftermålet. I gennemgangen af parrets rejser for at indsamle materiale til Gudmunds disputats samt hans andre arbejder frem til 1916 dukker så et afsnit s. 165-70 op med overskriften ’Hvordan gik det med Turis ”Bok”? Her går vi frem til 1931 og får indblik i en strid om honorar for bogen Lappernes Liv mellem lappen Johan Turi (som har leveret materialet om lapperne, som Emilie har systematiseret, redigeret, oversat og sikret udgivet) og Emilie. Brevvekslingen mellem advokaten og Emilie gennemgås, men uden at informationen fra bilag 1 s. 295 om, at Turi allerede i 1929 har overdraget rettighederne til bogen til Emilie, indgår i omtalen.
Fra kapitel 9 ’Hvad er Geopolitik?’ er bogen mere tematisk anlagt; her er grundlaget for, at Gudmund efter krigen anklages for tyskvenlighed, og i kapitel 10 beskrives selve retssagen med dommen, frakendelsen af professoratet og boykotten af hans arbejde. Kapitel 11 ’Vildfugl i dansk kunst?’ omhandler Emilies kunst og anerkendelsen heraf frem til i dag. Af bilag 2, udstillingsoversigten fremgår det, at hun udstiller adskillige gange -15- på Charlottenborg samt KKS og Den Frie, så helt så overset i samtiden, som forfatterne gør hende, var hun vel næppe? Kapitel 12 viser ’Emilie som debattør’ på forskellige områder, mens vi i kapitel 13 bevæger os rundt omkring i tiden efter dommen. Også kapitel 14 om ’Gamle og nye venner’ er uden for kronologien. Det sidste kapitel handler naturligt nok netop om livets afslutning for de to, der falder med 15 måneders mellemrum.
Man kunne forvente, at et så stort arbejde med så stort et materiale om et for nutiden ukendt ægtepar, ville resultere i en aha-oplevelse, at her er vigtige brikker til en ny forståelse for samtiden i nutidens lys. En sådan forventning dukker frem, når man læser bogens bagside, hvor et brev fra en veninde omtaler detaljer fra Emilies liv blandt lapperne – 45gr kulde, lus i skindpelsen mod huden mm. En forventning om at læse om et nordisk modstykke til den franske Alexandra David-Neel (1868-1969), der alene kvinde levede blandt mystikere og buddhister i det lukkede Tibet i bl.a. 1920’erne (Alexandra David- Neel: Magic & Mystery in Tibet. Først udg. i 1931).
Måske kunne forfatterne udgive nogle af de noter, som Emilie gjorde om det barske hverdagsliv blandt lapperne og derigennem bringe nutidig forståelse for dette folk og deres historie?
