HistorieLab: Forbrydelse og straf
Det femte kildebankemne sætter fokus på, hvordan forbrydelse og straf er blevet og bliver opfattet igennem den danske historie. Ved at arbejde med forbrydelser og straf kan man åbne op for diskussioner om, hvordan er synet på forbrydelse og straf ændret sig, og hvad er stort set uforandret? Hvilke faktorer har haft betydning for ændringer af synet på forbrydelser og straf? Hvilke forandringer af synet på forbrydelser og straf kan i samtiden ses som et fremskridt/en tilbagegang – hvorfor og for hvem? Hvordan har tidlige tideres syn på forbrydelse og straf haft betydning på nutidens opfattelse af kriminalitet og straffene herfor?
Vi mennesker har altid levet i fællesskaber og for at få de fællesskaber til at fungere, er der nødt til at være nogle love og regler.
Hvad vi i dag betragter som grove forbrydelser var det ikke nødvendigvis i middelalderen og omvendt.
Kilderne er en blanding af billeder, sagaer, lovtekster, fotografier af artefakter, litografier og beretninger. Kildeemnet er inddelt i fire temaer, som supplerer hinanden og har flere berøringsflader og overlap. I undervisningen kan man bruge emnet og kilderne på forskellige måder.
Tema 1: Slægt og hævn
I dette tema arbejder eleverne med kilder om forbrydelse og straf i vikingetiden.
Tema 2: Lov, konge og Gud
I dette tema kan du læse om forbrydelse og straf i middelalderen. Eleverne kan læse om, hvordan man straffede forbrydere, og om hvordan man kunne bevise sin uskyld i en retssag.
Tema 3: Til skræk og advarsel
I dette tema kan du læse kilder om forbrydere, blodige straffe og de nye arbejdsfængsler i årene 1500-1700.
Tema 4: Bedre mennesker
I dette tema kan du læse kilder om 1700-tallets tanke om, at man kunne gøre forbrydere til bedre mennesker.
Gå på opdagelse i Danmarks historiens forbrydelser og straffe fra vikingtiden til i dag.
[Historie-online.dk, den 18. februar 2020]
