HistorieLab: Genforeningen
HistorieLabs sjette kildebanksemne er klar og ligger tilgængelig på vores kildebank. Dette emne omhandler Genforeningen, som i år har 100 års jubilæum.
Den nuværende grænse mellem Tyskland og Danmark blev fastlagt i 1920. Det skete efter en folkeafstemning. Man siger, at Sønderjylland kom tilbage til Danmark. Det er en udbredt opfattelse, at det var en fredelig og demokratisk løsning, som man kunne lære af andre steder med konflikter om grænser. Genforeningen er da også en del af historiekanonen. Dyk ned i vores udvalg af kilder og find inspiration til kildearbejdet til både elever og lærere.
Kildebankstemaer
Kilderne er en blanding af billeder, sange, filmklip, tekster og beretninger. Kildeemnet er inddelt i fire temaer, som supplerer hinanden og har flere berøringsflader og overlap. I undervisningen kan man bruge emnet og kilderne på forskellige måder.
Tema 1: Under tysk styre
Tema 2: Genforeningen
Tema 3: Skal grænsen rykkes nord?
Tema 4: Grænsen mod syd
Gå på opdagelse i Genforeningens mange kilder og brug vejledningerne til at bruge kilderne i undervisningen
Genforeningen
Den nuværende grænse mellem Tyskland og Danmark blev fastlagt i 1920. Det skete efter en folkeafstemning. Man siger, at Sønderjylland kom tilbage til Danmark. Det er en udbredt opfattelse, at det var en fredelig og demokratisk løsning, som man kunne lære af andre steder med konflikter om grænser. Genforeningen er da også en del af historiekanonen.
Men måske havde Genforeningen i 1920 været overflødig. Ind til 1864 var Danmark en helstat. Den bestod af forskellige dele med hver sine love: kongeriget, Slesvig, Holsten og Lauenburg. Sønderjylland var den nordlige del af hertugdømmet Slesvig. I 1864 tabte Danmark en krig mod Preussen og Østrig. Ved fredsslutningen måtte Danmark afgive de tre hertugdømmer.
Siden 1840’erne havde Slesvig været ballade om Slesvig. Mange danskere ville have hertugdømmet indlemmet i kongeriget Danmark. I Slesvig og Holsten mente mange, at de to hertugdømmer skulle slås sammen til en selvstændig stat, der mere eller mindre skulle rive sig løs fra Danmark.
Fra 1848 til 1851 førte konflikten om Slesvig til en borgerkrig. Under krigen foreslog andre lande, at løse problemet ved at dele Slesvig. Men det ville den danske konge Frederik 7. ikke være med til. Stemningen blandt danskerne var også imod en deling. Borgerkrigen sluttede med, at stormagterne bestemte, at den danske helstat skulle bevares. Problemet med Slesvig var altså ikke løst.
Også under krigen i 1864 foreslog andre lande, at Slesvig blev delt. Det accepterede den danske konge Christian 9. og hans regering nødtvunget. De ville dog kun gå med til en deling ved Dannevirke. Preussen og Østrig tilbød en deling, der nogenlunde fulgte den nuværende grænse. Det afslog den danske regering. Krigen fortsatte – og Danmark tabte.
Mange tusinde dansksindede måtte fra 1864 til 1920 leve under tysk herredømme. Hvordan det var, kan du finde ud af ved at arbejde med kilderne. Efter Tysklands nederlag i 1. Verdenskrig (1914-1918), blev det bestemt, at grænsen mellem Tyskland og Danmark skulle fastlægges efter en folkeafstemning. Den fandt sted i foråret 1920. Men det betød ikke, at striden om Slesvig var slut. Det kan du undersøge ved at studere kilderne i dette emne.
Se kildebanktemaet på HistorieLabs hjemmeside
[Historie-online.dk, den 7. april 2020]
