350 års søfartshistorie

Det er netop blevet muligt at gå på opdagelse i 2 millioner sider skibsjournaler. Rigsarkivet har digitaliseret mere end en halv kilometer skibsjournaler. Det sker med støtte fra A.P. Møller Fonden og i samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut.

Vejrobservationer fra gamle skibsjournaler, som denne fra skibet Ditmarsken Orlogsskib 1712, giver forskerne mulighed for at analysere klimaforhold gennem flere århundreder og styrker klimaforskningen. Rigsarkivet

”Vi åbner op for søfartshistorien på en helt ny måde,” fortæller arkivar Adam Jon Kronegh. ”Skibsjournalerne er kun få klik væk, så alle kan udforske dem og læse de sirligt håndskrevne fortegnelser om livet ombord på skibene.”

Skibsjournalerne ligger frit tilgængeligt på Rigsarkivets hjemmeside – de går helt tilbage til midten af 1600-tallet og frem til og med starten af 1900-tallet. Det omfattende materiale bærer vidnesbyrd om, at kaptajner og styrmænd ved lov skulle notere position og vejrobservationer samt hverdagslivet ombord. Det gjaldt også dramatiske begivenheder som storme, sygdomme og endda pirateri.

”Vejrobservationerne i skibsjournalerne udgør en unik kilde til fortidens klima,” siger Adam Jon Kronegh. ”Vi kan gå tilbage og se, om et bestemt område var dækket af is, hvor koldt det var og om en storm havde ramt. Det er oplysninger, som klimaforskerne kan bruge til at forbedre deres klimamodeller.”

Klimaforsker ph.d. Martin Stendel fra Danmarks Meteorologiske Institut er enig:
”Kun hvis vi kender fortidens vejr, kan vi sige, hvor store ændringerne til i dag er. Det gør det muligt overhovedet at lave udsagn om fremtidens klima. I projektet stiller vi blandt andet data fra Øresundsregionen og fra sejladser til Grønland til rådighed. Det er regioner, som er af særlig interesse for klimaforskningen.”

Find dine forfædres rejser til søs

Udover at levere præcise historiske vejrdata, som kan styrke fremtidig klimaforskning, tilbyder skibsjournalerne også en enestående ressource for historiske studier og for slægtsforskning af mere maritim karakter.

”Skibsjournalerne er en kilde, der er værdifuld både for professionelle historikere og for alle med interesse i søfartshistorie. Enhver, der rejste ud i verden, måtte vælge enten landevejen eller søvejen. For mange af dem der valgte søvejen, har vi nu mulighed for at udforske og opdage nye detaljer om deres rejser og de begivenheder, der fandt sted ombord. Så det er bare at komme i gang!” fortæller Adam Jon Kronegh.

Kunstig intelligens høster klimadata  

Digitaliseringen af alle skibsjournaler er den første milepæl i projektet. Det næste, der skal ske er læsning af de mange tabeller og tekster i skibsjournalerne ved hjælp af kunstig intelligens. Dataspecialister i Rigsarkivet har udviklet en algoritme, der kan læse de håndskrevne vejrobservationer og sortere i de enorme mængder af klimadata. Derefter skal resultaterne kvalitetssikres ved Danmarks Meteorologiske Institut.

”Det lyder kedeligt, men det er det faktisk ikke. Der er mange muligheder for fejl. I løbet af århundreder findes der er også mange værdier, som ikke er fejlagtige, men ’bare’ ekstreme og her bruger vi meteorologisk kendskab for at adskille de to fra hinanden. Det glæder jeg mig til,” forklarer Martin Stendel.

- Digitaliseringen af alle skibsjournaler i Rigsarkivet er en del af projekt ROPEWALK, som er et samarbejde mellem Rigsarkivet og Danmarks Meteorologiske Institut.
- Projektet ROPEWALK kører frem til 2026 og er støttet af A.P. Møller Fonden med 14.25 millioner kr.
- ROPEWALK ledes af arkivar, Adam Jon Kronegh fra Rigsarkivet og Danmarks Meteorologiske Instituts klimaforsker ph.d. Martin Stendel. Begge er, hver fra sin side, eksperter i historiske klimadata.

[Historie-online.dk, den 28. august 2024]