700 år gammel møntskat
En detektorfører har på en mark ved Øster Kølsen i nærheden af Viborg fundet en meget stor møntskat. Det er den største møntskat i nyere tid i Viborg Museums ansvarsområde. Det er også den største møntskat, der er fundet med en metaldetektor på Viborgegnen.
Morten Olsen vil nok sent glemme de sidste par dage i uge 39, 2019. Onsdag den 25. september var han ude at gå med metaldetektoren sammen med en kammerat på nogle gamle venners mark ved Øster Kølsen. De havde ikke fundet noget af betydning på marken, men pludselig var det der ene signal efter det andet. Da de gravede, viste det sig at være danske penninge fra slutningen af 1200-tallet eller starten af 1300-tallet. Mønterne var af samme type.
Kontakter Viborg Museum
Da de to venner havde fundet omkring 40 mønter, hvoraf de fleste kom fra et ganske lille område, var de klar over, at de måtte have fat i Viborg Museum.
Arkæolog Mikkel Kieldsen kiggede på mønterne og kunne konstatere, at de alle var af samme type. Derfor blev konklusionen, at der formentlig er tale om en møntskat, der er dukket frem til jordoverfladen i forbindelse med pløjning på marken.
Teamsamarbejde bar frugt
Aftalen blev, at detektorfører og museum sammen skulle eftersøge skatten. Fredag morgen i sidste uge gik jagten derfor i gang på marken i strålende solskin.
Ved afsøgning af den forhøjning, hvor de første mønter var fundet, kunne teamet hurtigt indkredse den formodede placering af skatten. Efter ca. fire timers forsigtig gravning med skovl og ske nåede de ned til den uforstyrrede del af møntskatten. Her lå stadig næsten 100 mønter samlet i en stor klump på størrelse med en knytnæve.
Formuldet beholder
Formentlig har mønterne været lagt ned i en beholder - muligvis en læderpung. Der var da også mørkere jord omkring mønterne end ellers på stedet. Der var ikke spor efter pungen eller beholderen, som må været formuldet efter ca. 700 år i jorden.
De i alt ca. 180 mønter er (for i hvert fald fleres vedkommende) slået under Erik Menved, der var konge i Danmark fra 1287 til 1319. På den tid var der generelt urolige tider i landet. Erik Menved lod blandt andet opføre en borg på Borgvold i 1313 efter et omfattende bonde- og herremandsoprør i Nørrejylland, som synes at være blevet planlagt på Viborg Landsting.
Kongens mønt i urolige tider
Anledningen var kongemagtens stadige krav om ekstraordinære skatter til finansiering af de mange krige, hvilket fremkaldte en stigende utilfredshed blandt folket. I første omgang lykkedes det de sammensvorne bønder under ledelse af mange herremænd at slå den kongelige hær ved Kolding, men i ugerne inden den 9. august 1313 vendte deres krigslykke. Ved Horsens led oprørerne komplet nederlag til den kongelige hær, som nu var suppleret med nordtyske krigsfolk. Erik Menveds straf blev hård. Han lod flere af lederne henrette og beslaglagde deres gods, pålagde bønderne store bøder og en årlig ekstraskat til evig tid, kaldet ”guldkorn”.
Frygt for plyndringer
Dertil tvang han bønderne til at bygge nye borge på Kalø, Bygholm ved Horsens, Ulstrup ved Struer og Borgvold i Viborg, samt forstærke de gamle borge i det nørrejyske område. Og ”således betvang han omsider jydernes gamle stivsind”, som Yngre Sjællandske Krønike lakonisk kommenterede begivenhederne under året 1313.
Et fantastisk fund
Skatten fra Øster Kølsen skal ses i dette lys, og er sikkert gravet ned af frygt for plyndring i ufredstiden.
Arkæolog Mikkel Kieldsen, der er ansvarlig for detektorfund i Viborg Museums område, er begejstret for det flotte fund:
”Det er et fantastisk fund. Der er ikke tvivl om, at det er den største møntskat i Viborg Museums
ansvarsområde i nyere tid. Det er også den største skat, der er fremkommet med detektorens hjælp”, udtaler museumsinspektør og arkæolog Mikkel Kieldsen fra Viborg Museum.
Den præcise placering, hvor møntskatten blev fundet, vil ikke blive oplyst. Viborg Museum har tidligere fået indleveret en stor mængde detektorfund fra området, men aldrig fra den mark, hvor skatten altså nu er fundet og bjerget fra.
[Historie-online.dk, den 9. oktober 2019]
