Afnazificering, velfærd og demokrati
Skole for tyske flygtningebørn. Foto fra Frihedsmuseet.
Hvad gør man, når krigen er slut? Hvem er velkommen som medborger? Hvordan skal samfundet indrettes politisk, økonomisk og socialt?
VELUX FONDEN har netop bevilliget 4,7 mio. til et projekt med Sydvestjyske Museer og Historisk Samling fra Besættelsestiden i spidsen, som skal afdække og formidle, hvordan de spørgsmål blev håndteret i Danmark efter 1945.
Henrik Lundtofte, der er leder af projektet og til daglig arkivleder for Historisk Samling fra Besættelsestiden på Esbjerg Museum har arbejdet længe med projektet og er meget glad for bevillingen:
”Vi stopper ofte med at stille spørgsmål, når vi når til befrielsen, for den står helt naturligt som slutningen på en fortælling. Men da befrielsen kom, opstod der kæmpe udfordringer som havde rødder i krigen. Normaliteten skulle indfinde sig i samfundet igen, og for eksempel endte Danmark – modvilligt, med at skulle gøre 60.000 flygtningebørn fra Tyskland klar til en demokratisk fremtid i deres hjemland. Danske SS-folk og Hipo’erne skulle afnazificeres, for ikke at snakke om alle de unge modstandsfolk, der skulle vænne sig til bare at være Bent og Ole igen, og som nogle gange virkelig havde brug for hjælp til at begynde et nyt liv i et fredstidssamfund. Det bliver utrolig spændende at dykke ned i, hvordan man greb den kæmpe opgave an – måske blev efterkrigsårenes hjælp til modstandsfolk en slags døråbner for velfærdssamfundet?”
Han glæder sig over, at arkivet på Esbjerg Museum får både en ph.d.-studerende og en projektansat til at undersøge blandt andet det.
Unge mænd arresteret for landsforræderi. Bevogtes af ligeledes ung modstandsmand. København, maj 1945. Foto fra Frihedsmuseet.
Henrik Lundtofte og hans medarbejdere skal ikke løse opgaven alene. Projektet er blevet til i et samarbejde med Vardemuseerne, Viborg Museum og Syddansk Universitet, og der bliver inddraget mange forskellige kræfter i projektet for at formidle den nye viden.
”Netop formidlingen er en meget vigtig del af projektet”, fortæller Henrik Lundtofte, ”så vi er rigtig glade for at have midler til at trække både mediehuset ”Vores tid”, danmarkshistorien.dk og Esbjerg kommunes skoletjeneste MYRTHUE med ind i arbejdet. Via dem kan fortællingerne forhåbentlig nå meget bredt ud ”.
Sydvestjyske Museers direktør Flemming Just er selvsagt også meget begejstret for, at det er lykkedes at skaffe midler:
” VELUX FONDENs pulje til museumsforskning er særdeles eftertragtet og prestigefuld, så vi er naturligvis meget glade for, at det er lykkedes at komme igennem nåleøjet. Projektet giver med grundforskning og alsidig formidling perspektiv på højaktuelle problemstillinger om afradikalisering og medborgerskab, men ud over at det er et stærkt projekt med dygtige samarbejdspartnere, er bevillingen også en understregning af, at Sydvestjyske Museer med Henrik Lundtofte og Historisk Samling fra Besættelsestiden har en af de stærkeste kompetencer i Danmark inden for besættelsestiden og de umiddelbare efterkrigsår.”
Henrik Tronier fra VELUX FONDEN siger om årets bevillinger: ”De vidner om, at både store og mindre museer i store og mindre byer i samarbejde med universiteterne kan præstere forskning og formidling på højt niveau. Museerne spiller en vigtig rolle i at dele ny forskning og viden med befolkningen overalt i landet og kan skabe engagement, oplevelser og samtaler om vores fortid, nutid og fremtid. De tre museumsprojekter afspejler på vidt forskellig tematisk vis VELUX FONDENs vision om at fremme det danske demokratiske samfund på et oplyst, inkluderende og bæredygtigt grundlag”.
Arrestanter, der var mistænkt for landsforræderi, blev bl.a. anbragt på Carlsberg i København, hvor de symbolsk skulle træde på hagekorsflag. Maj 1945. Foto fra Frihedsmuseet.
[Historie-online.dk, den 26. juli 2022]
