Arkæologiske udgravninger ved Sørup
Udgravningerne ved Budstedgård mellem Sørup og motorvejsafkørslen Støvring S. Foto: Nordjyske Museer
I mere end et år har arkæologer fra Nordjyske Museer foretaget udgravninger på et område mellem Sørup og motorvejsafkørslen Støvring S, og det er nu tid til en lille opdatering. De arkæologiske undersøgelser går forud for byggemodningen af et stort erhvervsområde vest for motorvejen, og de er en del af byggemodningsprocessen.
Ved udgravningerne er der fundet arkæologiske spor fra bygninger, gravhøje, begravelser og rituelle områder på et 16 ha stort areal. Langt de fleste arkæologiske spor stammer fra perioden på overgangen mellem yngre bronzealder og ældre førromersk jernalder (ca. 800-200 f.Kr.), men der er også både ældre og yngre bygninger iblandt de mange fund.
Bopladsen
Der er indtil nu udgravet omkring 140 bygninger fra perioden yngre bronzealder til ældre førromersk jernalder (ca. 800-200 f.Kr.). Det fordeler sig på ca. 100 langhuse, hvor der har boet mennesker og dyr under samme tag, og 35 småhuse, som har fungeret som udhuse, værksteder eller opbevaring.
Langhusene er ofte 10-12 meter lange og omkring fem meter brede. De har været konstrueret af to rækker stolper, som har båret taget og en lettere vægkonstruktion af lerklinet fletvæg rundt om. Denne er der sjældent bevaret spor efter. Husene ligger spredt rundt i landskabet, og det kan antages ud fra mængden, at der har været en lille landsby på 2-3 samtidige gårde, som har flyttet rundt i området. Et hus fra denne periode har haft en levetid på omkring 25 år, hvorefter det er blevet revet ned og et nyt bygget et andet sted.
Et ildsted/kogegrube i et hus fra ældre førromersk jernalder (500-200 f.Kr.) er ved at blive undersøgt. Der ses enkelte store flotte lerkar som er efterladt på ildstedet. Foto: Nordjyske Museer
Helt lerkar fra stolpehullet i et hus. Foto: Nordjyske Museer
Der er desuden fundet enkelte huse som er ældre end den store mængde fra overgangen mellem bronze- og jernalder. I den østlige del af udgravningen ses tre huse fra mellemste bronzealder (ca. 1300-900). De adskiller sig fra de andre, ved at være større i både længde og bredde. Således er et hus fra denne periode omkring 20 m langt og mellem 7 og 9 m bredt.
Gravhøjene
I området er der også tre gravhøje, men tidens tand har været hård ved dem, og i de sidste minimum 100 år har de ikke været særlig synlige i landskabet. Arkæologerne kalder dem for overpløjede gravhøje, idet de har indgået i den almindelige dyrkning af jorden. De er opført tilbage i oldtiden som gravmonumenter for datidens slægter og har fungeret som pejlemærker i landskabet og som steder for sekundære begravelser gennem generationer.
De to af gravhøjene er nu udgravet, og især den ene var meget forstyrret af blandt andet ræve- eller grævlingegange. Dertil er der blevet fjernet nogle store sten fra gravhøjen, og det har ødelagt fundbilledet så meget, at det er svært at sige noget om højens konstruktion og datering. Men i kanten af højen blev der fundet en række sekundære brandgrave med brændte knogler og genstande fra senere perioder.
Brandgrav fra en af gravhøjene. Blandt trækullet ses små stykker hvidbrændt knogle fra den afdøde. Foto: Nordjyske Museer
Den anden høj var lidt bedre bevaret, idet der stadig var lidt af det oprindelige stengulv fra begravelseskammeret tilbage. Her blev fundet rester af keramik og flintafslag samt en fladehugget pilespids, der daterer en del af brugsperioden til den yngre del af stenalderen (ca. 2400-1800 f.Kr.). Dog har man også i nyere tid fjernet mange store sten og dermed ødelagt højens grundplan så meget, at det er svært at sige meget mere om den.
Efteråret 2024
Arkæologerne forventer at færdiggøre de sidste arkæologiske undersøgelser i løbet af efteråret 2024. De sidste arealer, der mangler at blive udgravet, gemmer formentlig på en lidt yngre del af bopladsen. Allerede nu er der fundet enkelte huse, som er opført i romersk jernalder (1-400 e.Kr.). Således kan bopladsens levetid måske være blevet udvidet betragteligt, når vi i efteråret står med det færdige resultat.
Disse væsentlige fortidsminder i Sørup, som nu er afdækket, er blandt andet på grund af mængden en vigtig brik til forståelsen af bosættelsesmønsteret og landskabsudnyttelsen i overgangsperioden mellem bronzealder og jernalder. Det er en periode, vi kender en del til i det nordjyske, men denne boplads/landsby er anderledes, da den tilsyneladende flytter rundt på en større areal.
[Historie-online.dk, den 25. september 2025]
