Menu
Forrige artikel

Brønderslev Bæredygtighedsfestival

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 1956

 

Den 26. august åbnedes Brønderslev Bæredygtighedsfestival med en indvielse af Energiruten. Energiruten er etableret i samarbejde mellem Museum for Forsyning og Bæredygtighed og Brønderslev Forsyning, og formålet er at fortælle om forsyning og energikilder gennem tiden.

Energiruten går ad en sti rundt om Forsyningen – stien er blevet til Energirute i forbindelse med Bæredygtighedsfestivalen. Hele vejen rundt på stien er der sat informative skilte, der forklarer om de forskellige energikilder og forsyningsmetoder, som befolkningen gennem tiden har benyttet sig af.

Energiruten er åben hele døgnet og gratis at besøge. Det er dog også en mulighed at bestille en guidet tur ad Energiruten. På turen vil museets personale fortælle om, hvordan man har arbejdet med meget forskellige forsyningsmetoder bl.a. tørvegravning, kulsvidning, vind- og vandenergi samt udnyttelse af solens energi.

En ekstravagant pietistisk prinsesse

Der var engang en prinsesse…

Prinsesse Sophie Hedvig, der i 1700-tallet ejede Dronninglund Slot og etablerede områdets prinsesseskoler, var optaget af Pietismen. Prinsessen var dog meget mere end pietist og skoleopretter. En undersøgelse gennemført af museumsleder Anne Provst viser, at prinsessen levede et overdådigt og ekstravagant liv.

Næste planlagte foredrag holdes den 10. oktober på Brønderslev Bibliotek, men skulle din forening eller virksomhed have lyst til at bestille et foredrag kan dette sagtens lade sig gøre.

[Historie-online.dk, den 4. september 2019]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Guldbryllup med Det europæiske Fællesskab
Sæsonåbning i Den Fynske Landsby
Æbelholt Kloster