Bronzealderens maritime kulturarv

Med støtte fra Kulturministeriets Forskningsmidler og KrogagerFonden begynder i denne uge et nyt samarbejde mellem Vikingeskibsmuseet i Roskilde og Roskilde Museum ROMU om at udforske bronzealderens maritime kulturarv.

Skibe og både havde en helt central plads blandt bronzealderens mennesker flere tusind år før vikingerne sejlede ud i verden med deres skibe.

Det kan man se ud fra den rige billedkunst, der opstod i bronzealderens begyndelse for mere end 3000 år siden. Her var det mest almindelige motiv, skibet. Vi ser skibe afbilledet på fund af ceremonielle sværd og rageknive fra bronzealderen. Billeder af skibe er også blevet indhugget i utallige klipper i Sverige, Norge og på Bornholm. Man kan også finde bronzealderens helleristninger på store løse store sten på Sjælland for eksempel omkring Odsherred.

Afbildninger af skibe blev altså hugget i klipper og sten hele vejen op gennem Skandinavien i bronzealderen.

Copyright: Mogens Jensen. Madsebakke2, Bornholm

Mystik omkring bronzealderens skibe 

Selvom skibe er det altdominerende motiv i bronzealderens billedkunst i Norden, så er selve de arkæologiske fund af skibe og både fra Skandinaviens bronzealder ekstremt sjældne. Faktisk er der i Danmark kun et arkæologisk bådfund, der med sikkerhed stammer fra bronzealderen.

”Med projektet vil vi øge vores forståelse af vekselvirkningen mellem søfart og samfund i bronzealderens Europa. En tid hvor magtfulde familier i Norden koblede sig på de allerede eksisterende, søfartsbaserede netværk af vareudvekslinger i Europa,” forklarer Vikingeskibsmuseets forskningskoordinator og projektets leder, Morten Ravn.

Omdrejningspunktet for det nye forskningsprojekt er stammebåden fra Varpelev på Stevns, det eneste danske bådfund, der med sikkerhed stammer fra bronzealderen.

Ny model af bronzealderbåd

I denne uge går Vikingeskibsmuseet og Roskilde Museum ROMU sammen om arbejdet med at skabe en 1:10 rekonstruktionsmodel af Varpelevbåden digitalt. Arbejdet med modellen vil give et unikt og nyt indblik i bådens betydning for bronzealderens samfund i Danmark og på et europæisk plan.

”Det videnskabelige potentiale i Varpelevbåden er betydeligt. På den ene side udgør den et unikt fund på nationalt niveau, på den anden side er båden en del af en europæisk skibsteknologi. Varpelevbåden udgør derfor en nøgle til forståelse af båden som fænomen i bronzealderens Skandinavien,” pointerer museumsinspektør på Roskilde Museum ROMU, Ole T. Kastholm.

Kastholm bliver sammen med Morten Ravn en af hovedkræfterne i det nye forskningssamarbejde og har indgående kendskab til Varpelevbåden. I mere end 20 år har han udforsket samspillet mellem søfart og samfund i bronzealderen.

I samarbejde med Vikingeskibsmuseets forskere og skibseksperter Vibeke Bischoff og Tom Nicolajsen skal han i de følgende uger arbejde med at rekonstruere skibsfundet i tegning og model, så dens egenskaber som sejledende båd kan blive analyseret.

Varpelevbåden 

Varpelevbåden blev udgravet af Køge Museum i Tryggevælde Ådal på Stevns i 1973.
Båden er det eneste danske bådfund, som med sikkerhed kan siges at være fra bronzealderen.
Det er en kæmpemæssig stammebåd på mindst 13 meter, udhugget i ét stykke af et endnu større egetræ.
I 2017 blev Varpelevbåden overdraget fra Museum Sydøstdanmark til Vikingeskibsmuseet i Roskilde, hvor den er en del af Vikingeskibsmuseets arkæologiske samling.

Copyright: Køge Byhistoriske Arkiv 1973

Et vindue ind til bronzealderens Europa

Varpelevbåden er ikke bare en stammebåd, men en nøgle til at forstå den kulturelle udveksling, udnyttelse af ressourcer og civilisationens udvikling på tværs af vandene i bronzealderen lyder det fra forskningsprojekts leder.

”Datidens sø- og handelsfolk udvekslede ikke kun materielle goder. De udvekslede også idéer og forestillinger om, hvordan verden hang sammen. Bronzealdersamfundene i Norden, Europa og Den Nære Orient har en bemærkelsesværdig ensartet brug af religiøse, ideologiske og magtpolitiske symboler. Med lidt god vilje kan man sige, at bronzealderen er den første oldtidsperiode, hvor en fælles europæisk identitet grundlægges,” fortæller Morten Ravn om sine forventninger til, hvad forskningsprojektet kan give os nye indsigter i.

En mere præcis datering

En del af projektet er allerede gået i gang. I midten af januar måned åbnede samlingsansvarlig på Vikingeskibsmuseet Anne C. Sørensen en af de to kasser i Vikingeskibshallen, hvor stammebåden i dag befinder sig.

Samlingsansvarlig på Vikingeskibsmuseet Anne C Sørensen og dendroarkæolog Aoifa Daly udvælger de dele af bronzealderbåden, der skal undersøges nærmere. Vikingeskibsmuseet

Her udvalgte hun i samarbejde med dendroarkæolog Aoife Daly de originale træstykker, som forhåbentligt kan bruges til at foretage dendroanalyser af Varpelevbåden ved at undersøge træets årringe.

”I dag er Varpelevbåden dateret med en enkelt C14-datering til mellem 1220-788 før vores tidsregning. Dette placerer båden bredt i den mellemste del af bronzealderen. Dateringen blev udført i 1970’erne og er ikke tilnærmelsesvis så præcis, som en dendrodatering vil være,” fortæller Anne C. Sørensen.

Hvis Aoife Daly er heldig, så er årringene på stammebåden bevaret tilstrækkeligt igennem hele træet, så hun kan matche årringenes ”stregkode” med allerede kendte prøver af træ fra bronzealdergravenes egekistegrave som for eksempel Egtvedpigens.

Samarbejde mellem Roskildes museer

Både på Vikingeskibsmuseet og på Roskilde Museum ROMU er begejstringen for forskningsprojektet stor.

”Som nabomuseer med en fælles interesse i at udforske og formidle Danmarks historie er det meget glædeligt, at det spændende projekt om Varpelevbåden nu kan virkeliggøres via midler fra Kulturministeriets Forskningsmidler” udtaler Vikingeskibsmuseets direktør, Tinna Damgård-Sørensen.

Direktør for Roskilde Museum ROMU, Morten Thomsen Højsgaard, er også spændt på samarbejdet, der begynder i næste uge. ”Varpelevprojektet er et glimrende eksempel på det gode forsknings- og formidlingssamarbejde, der er mellem Roskilde Museum ROMU og Vikingeskibsmuseet. Vi er nysgerrige sammen, og glæder os til at dele ny viden. Det er til gavn både for museerne ved Roskilde Fjord og vores mange brugere,” siger han.

[Historie-online.dk, den 30. januar 2024]