Casting: Danskernes egen danmarkshistorie
Vil du bidrage til de seneste 100 års historie om os danskere?
Ejer du en helt særlig genstand med en personlig historie, som fortæller noget
om, hvem vi var og er - og hvad vi deler som nation?
Fik du en klaphat under EM i 92, som gemmer på en helt særlig historie?
Var din bedstefar modstandsmand under 2. verdenskrig, og har du en af hans personlige ejendele?
Var din mor blomsterpige for Dronning Margrethe, og har hun gemt kjolen fra dengang?
Var du til den allerførste Gasolin koncert i 1969, og fik du en autograf af Kim Larsen?
I et unikt samarbejde giver TV 2 og Nationalmuseet alle danskere muligheden for at
fortælle historien om alt det, vi har delt med hinanden gennem de seneste 100 år.
”I hele den her enorme mængde af genstande som vi forbruger igennem et liv, er der jo nogle genstande, der betyder noget særligt. Enten fordi genstanden knytter sig til en særlig historie, et særligt øjeblik eller et særligt møde mellem mennesker. Og det er de genstande, der er interessante,” udtaler Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev.
Målet er at skabe en stor udstilling om danmarkshistorien på Nationalmuseet - fortalt af danskerne selv.
Derfor inviterer TV 2 og Nationalmuseet alle danskere inden for med deres særlige genstande, som de vil låne ud til museet. Genstande, der gemmer på en personlig, unik eller sjov fortælling fra de seneste 100 år.
Vil du være med til fortælle historien om os danskere?
Så send en mail til voreshistorie@blu.dk
eller meld dig til på
shortaudition.net/en-skat-til-danmark
[Historie-online.dk, den 24. september 2019]