Menu
Forrige artikel

Charlotte S.H. Jensen er gået bort

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 10857

 

Blot 57 år gammel døde Charlotte af et hjertestop fredag den 26. juli 2019.

”Det er et chok at høre, at Charlotte ikke er længere,” udtaler redaktør på historie-online, Poul Porskær Poulsen. ”Det er som om, hun altid har været der. I min tid som arkivar gik vi til kurser hos Charlotte, og i Dansk Historisk Fællesråd indlagde hun sig evig hæder ved at sørge for at oprette historiesitet historie-online.dk, hvor hun også stod for opdatering og nyhedsbreve i de første år. Charlotte var en energibombe og en meget inspirerende person. Hendes indflydelse på den danske historikerverden kan ikke overvurderes. Det er slet ikke til at forstå, at hun ikke er her mere. Hun vil blive stærkt savnet,” slutter Poul Porskær Poulsen.

Ud over DHF, hvor Charlotte sad i styrelsen i en årrække, har lokalarkiverne samt Rigsarkivet og Nationalmuseet – og en masse andre – haft glæde af hendes kreativitet og energi ikke mindst med hensyn på den digitale kulturarv.

Charlottes mand, Per Vad, oplyser på Facebook, at bisættelsen finder sted mandag den 5. august kl. 12.00 fra Tagensbo kirke (Landsdommervej 35, 2400 NV). Kirken er åben fra 11.30, og det kan være en god idé at komme i god tid af hensyn til parkering. Efter den kirkelige handling vil der være et mindre traktement på Café Bjerget (Bispebjerg Torv 8, 2400 NV - ved Grundtvigskirken).

[Historie-online.dk, den 30. juli 2019]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Jul på Gl. Estrup og Det grønne Museum
Museum på Rejsen 32: Nationalmuseet i Damaskus
Museumsnumre 21: Barselspotte