Danmarkshistorier i 2017 – hvorfor og hvordan
Udbuddet af danmarkshistorier er stort her i 2017. Historier om Danmark på tv, radio, museer, biblioteker og som undervisningsmateriale, podcast-serien Kongerækken og bogprojektet 100 danmarkshistorier er alle eksempler på det. Hvorfor får vi disse danmarkshistorier i 2017? Hvilke dele af fortiden trækkes frem, og hvordan formidler man danmarkshistorier i dag? Forskningsgruppen Erindring og fortidsbrug på Roskilde Universitet er vært for et seminar om danmarkshistorie i et erindrings- og identitetspolitisk perspektiv. Her vil oplægsholdere, der er involveret i danmarkshistorieprojekterne, og historieforskere diskutere de aktuelle danmarkshistorier.
Seminaret afholdes fredag den 17. november 2017 på Roskilde Universitet i auditoriet i bygning 45.
Alle er velkomne. Tilmelding er ikke nødvendig. Frokost kan købes i kantinen.
Program
10.00-10.20: Anette Warring, Roskilde Universitet: Velkommen
10.20-10.40: Martin Sundstrøm, DR Historie: Historien om Danmark – DR’s tv-serie
10.40-11.00: Mads Thernøe, Kroppedal Museum: 99xVSTGN – Danmarkshistorie på Vestegnen
11.00-11.20: Pause
11.20-11.40: Anders Olling, freelancejournalist og Hans Erik Havsteen, stud.mag. Københavns Universitet: Kongerækken på podcast
11.40-12.00: Claus Møller Jørgensen, Aarhus Universitet: Danmarkshistorie og national identitet
12.00-13.00: Frokost
13.00-13.30: Peter Bejder, Aarhus Universitetsforlag og Heidi Vad Jønsson, Syddansk Universitet: 100 danmarkshistorier – 100 bøger
13.30-13.50: Christian Vollmond, Undervisningsministeriet: Fra danmarkshistorie til Danmarks historie i gymnasiet
13.50-14.10: Pause
14.10-14.30: Bernard Eric Jensen, Roskilde Universitet: Danmarkshistorie er identitetspolitik – hvorfor?
14.30-15.30: Diskussion mellem oplægsholdere og deltagere: Danmarkshistorie i 2017 og i fremtiden
(Foto: DR's hjemmeside)
Historie-online.dk, den 3. oktober 2017