Danskerne og kulturarven

Ny undersøgelse fra Realdania tager temperaturen på danskernes forhold til kulturarven og de bygninger, der bærer på en særlig historie. Undersøgelsen viser blandt andet, at mange danskere er interesserede i at få et større kendskab til lokal kulturarv.

Mønsted Kalkgruber. Foto: Steffen Stamp

Flertallet af de 2.000 adspurgte danskere mener, at historiske steder giver dem en bedre forståelse af fortidens og nutidens forhold. Mere end hver tredje mener, at historiske steder har betydning for deres livskvalitet og fællesskabet med andre.

"Historiske steder har betydning for vores hverdag, og gamle huse giver stemning og bidrager med noget unikt til vores byer og byrum. Industrianlæg, barokhaver og bondegårde er eksempler, der fortæller om samfundets udvikling før og nu - en historie vi er fælles om. Heldigvis deler mange danskere den opfattelse", siger Stine Lea Jacobi, programchef i Realdania.

Næsten trefjerdedel af de adspurgte danskere opsøger kulturarv på ture, udflugter og ferier, og mere end halvdelen er generelt interesserede i at få større kendskab til kulturarven i deres lokalområde. Kulturarven er her forstået som den danske bygningskultur - det vil sige de fredede og bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i by og land, der kan fortælle om byggeskik, arkitektur og kulturhistorie.

"Danskerne interesserer sig for kulturarv, og mange ønsker at vide mere om historiske steder. Begge dele viser et stort lokalt potentiale for formidling og mulighed for at tiltrække besøgende - f.eks. i samarbejde mellem foreninger, ildsjæle og håndværkere. Og det er noget som foreningen By og Land Danmark arbejder meget direkte med ved at støtte arrangementer med fokus på bygningskultur og bæredygtighed," siger Stine Lea Jacobi.

Jo ældre, jo bedre

Den nye undersøgelse viser endnu engang, at de fleste opfatter værdifuld kulturarv som steder fra før 1960. Runesten og slotte anses som mest værd at bevare, herefter følger et historisk bymiljø og en landsby fra 1600-tallet. Færrest vil bevare højhuse og rækkehuse fra 1960érne.

Realdania har tre gange taget temperaturen på danskernes forhold til kulturarven - senest i 2020. Fra 2020 til 2023 er der en lille stigning i antallet af danskere, der vurderer at historiske steder er vigtige i forhold til klima og bæredygtighed:

"Det er sund fornuft at bygge videre på det gode, vi allerede har, og jeg tror, der er en øget bevidsthed blandt danskerne om, at renovering i mange tilfælde er bedre for klimaet end at bygge nyt," siger Stine Lea Jacobi.

Fakta om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført for Realdania af analyseinstituttet YouGov.
I 2023 deltog lidt over 2.000 danskere i alderen 18-74 år.

Formålet med undersøgelsen er dels at skabe indsigt i, hvad kulturarven betyder for danskerne, deres livskvalitet og fællesskaber. Dels at få indblik i, hvordan danskerne bruger kulturarven - hvad de særligt interesserer sig for. Og om der er ændringer over tid.

[Historie-online.dk, den 3. maj 2023]