Demokrati og grundlov
Hvordan er Grundloven og det danske demokrati opstået, og hvordan vil demokratiet mon udvikle sig i fremtiden? Det er blandt andet disse spørgsmål, som elever i udskolingen kan arbejde med i HistorieLab undervisningsforløb om demokrati og Grundloven. Der er både korte og længere forløb, som alle er klar til brug.
Undervisningsforløb: Grundloven
Problemstilling: Hvad skal vi med en Grundlov?
I dette tværfaglige forløb i historie og samfundsfag skal eleverne arbejde med Grundloven og lave deres helt egen film om Grundloven, dens historie, dens indhold og dens ændringer. Eleverne stifter bekendtskab med de centrale begreber, der er knyttet til grundloven, herunder parlamentarisme og magtens tredeling. Formålet med forløbet er dels at give eleverne en grundlæggende viden om og forståelse af Grundloven og dermed fundamentet for det danske demokrati, dels at give dem indblik i, at det danske demokrati i dag er et produkt af en udvikling, hvor noget består uberørt fra 1849, mens andet er blevet tilpasset, så det afspejler det danske samfund.
Undervisningsforløb: Demokrati – Hvem skal bestemme?
Problemstilling: Hvordan skal grundloven se ud i fremtiden?
Forløbet sætter fokus på det danske demokrati i fortid, nutid og fremtid, og den enkelte borgers/elevs indflydelse på dets udvikling. Omdrejningspunktet i forløbet er et af de væsentligste demokratiske nybrud i Danmarkshistorien, nemlig Grundloven 1915, hvor kvinder og tjenestefolk fik valgret. Gennem bl.a. kildelæsning, refleksionsøvelser, online dilemmaspil og rollespil får eleverne en indsigt i 1915-grundlovens indhold og i, hvorfor den kom til at se ud, som den gjorde. På baggrund af denne forståelse bringes eleverne til at reflektere over og tage personligt stilling til, hvordan demokratiet skal udvikle sig i fremtiden.
Undervisningsforløb: Demokrati
Problemstilling: Demokrati – den ideelle styreform?
Formålet med forløbet er at give eleverne forståelse af, hvordan demokratibegrebet har udviklet sig fra det athenske demokrati og til i dag. Der er udvalgt nogle nedslagspunkter i form af 12 ord, som dækker over centrale begreber, begivenheder og personer, der tilsammen danner en sammenhængsforståelse. Der er i forløbet også lagt vægt på, at eleverne arbejder med at analysere kilder og bruger dem til at forstå samtidens demokratiforståelse. Med udgangspunkt i nogle af de problemstillinger, der er knyttet til emnet, skal eleverne sidst i forløbet udarbejde en kronik, hvori de kan redegøre for deres historiske viden og reflektere over demokratiets problematikker.
Undervisningsforløb: Med magt skal land styres
Problemstilling: Hvad er politiske ideologier, og hvilken betydning har de haft historisk og samfundsmæssigt?
Politiske ideologier kan være et tungt emne for eleverne at arbejde med. Dette gælder både i fagene historie og samfundsfag. Ikke desto mindre er det vigtigt, at eleverne kan kende forskel på de grundlæggende ideologier, som forskellige samfund både før og nu bygger på. Dette forhold bliver naturligvis særlig relevant, når der arbejdes med 1. og 2. verdenskrig eller nutidige folketingsvalg og de politiske partier i Danmark. Dette korte undervisningsforløb har til formål at give eleverne viden om politiske ideologier netop i dette krydsfelt mellem de to fag. Her mødes fortiden så at sige med nutiden. Endelig udfordres eleverne også i egen stillingtagen til ideologierne.
Historie-online.dk, den 23. maj 2018
