Den store fædrelandskrig III
I lande med diktatur oplever man ofte staten og lederen spille med musklerne. Det sker gerne ved hjælp af store militærparader, hvor man blandt andet viser afskrækkende eksempler på våben. De store årlige parader på Den Røde Plads i forbindelse med sejren over Nazityskland understreger dette. I Vesten er det Bastilledagen 14. juni, der benyttes. Men også i Danmark har vi en noget mere fredelig troppeparade. Hvert år den 6. juli afgives der i Fredericia en salut på 27 skud til minde om sejren over oprørene fra Slesvig-Holsten. Senere følger så en stor troppeparade.
Stalin modtages af en jublende menneskemængde i Berlin. Klip fra filmen: ”Падение Берлина” – ”The Fall of Berlin” – fra 1950.
Filmen slutter med, at Josef Stalins fly lander i Berlin. Hundredvis af soldater stormer frem og begynder at synge en hymne, der løfter Stalin til skyerne. Filmen ”The Fall of Berlin” - Падение Берлина – kan ses her:
https://www.youtube.com/watch?v=eVp7Nf6pQnI
I massepropagandaen ser man stort på fakta. De tilpasses helt efter, hvad der vil være bedst at se eller læse. I filmen her ses der stort på, at Stalin ikke brugte tiden i Berlin til at være sammen med soldaterne. Han opholdt sig stort set kun i Potsdam. Men målet helliger midlet.
De mange film
2. Verdenskrig spiller en særdeles stor rolle i filmindustrien/underholdningsindustrien. Og samtlige værn spiller hovedrollerne. ”Saving Private Ryan” (1998) er nok den film, der har den mest realistiske fremstilling af D-dagen rædsler. (https://www.youtube.com/watch?v=hdBEyitJ7Qc&t=302s)
Luftkrigen har en fin fremstilling i ”Memphis Belle” (1990) https://www.youtube.com/watch?v=W7e_vAvW0ac
Krigen til søs har blandt andet ”Das Boot” (1981), med en skildring af ubådskrigen set fra tysk side. Den kan man så sammenholde med en af de nyeste amerikanske fremstillinger: ”Greyhound” (2020) – igen med Tom Hanks i hovedrollen: https://www.youtube.com/watch?v=1TWFQHwfeWw
Der ligger givet mange forskellige motiver bag disse eksempler – fælles for dem er, at krig på film er noget, ”der sælger biletter”.
Det forholder sig ikke på samme måde, når vi ser på det tidligere Sovjetunionen og det nuværende Rusland. Det er der især én klar årsag til. ”Den store fædrelandskrig” spiller en altafgørende rolle for russerne den dag i dag. Den blev ført ualmindelig grusomt mod russerne – nærmest bestialsk. Det kan man blandt andet læse om i Nobelpristageren Svetlana Alexijewitsch’ bog ”De sidste vidner”, der drejer sig om, hvordan børn oplevede krigen. Det er rystende læsning og en bog, man ikke uberørt lægger fra sig.
Flere historikere har peget på, at stort set alle russiske familier blev berørt af krigen. Ikke underligt, når man sætter tallet for dræbte så højt som mellem 28 og 30 millioner.
Efter tysk ”besøg” på en bondegård i Sovjetunionen. Scener der var dagligdag under krigen. Der findes i tusindvis af lignende fotografier.
En af de nyeste russiske spillefilm om krigen er ”Panfilov’s 28 Men”. Den drejer sig om en gruppe soldater fra Den røde hær, der indædt kæmper mod tyskerne for at forhindre dem i at erobre Moskva.
Den kan ses her: https://www.youtube.com/watch?v=oxKBAXonWrQ&t=6252s
Der er også produceret en lang række serier om krigen. En af de nyeste – den er fra efteråret 2021 har den engelske titel: ”Staying alive” - (Остаться в живых).
Så er der vist film nok til den kommende uge.
Erik Ingemann Sørensen
[Historie-online.dk, den 23. februar 2022]
