DNA-spor på gamle bøger
Nyt projekt skal granske tusindvis af pergamenter for at undersøge den historiske sammenhæng, der er mellem mange hundrede års husdyrproduktion og fortidens nedskrivninger på dyreskind. Her ligger bunkevis af hidtil overset information, lyder det fra forsker fra Københavns Universitet.
Men pergamenterne bærer på meget mere historisk information end bogstaverne, der står skrevet på dem. Derfor har det nye KU-projekt Beasts to Craft (B2C) netop fået tildelt 16,8 millioner danske kroner fra det Europæiske Forskningsråd til at forske i den ellers oversete forbindelse mellem nedskrivning på pergamenter og husdyrbrug i historisk sammenhæng.
"I stedet for kun at se bøgerne som skriftlige overleveringer, kigger vi nu på dem som zoologiske molekylær arkiver, der indeholder utrolige mængder information om udviklingen af husdyrproduktion og håndværk fra 500-1900 tallet," forklarer Matthew Collins, der er professor i arkæologi ved Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet og forskningsleder på forskningsprojekt kaldet B2C - Beasts 2 Craft.
Han og de andre forskere vil analysere materiale fra tusindevis af pergamenter og udtrække materiale til analyser, som vi kender det fra arkæologiske undersøgelser af knogler.
"Vi håber at finde ud af, hvordan husdyravl og husdyrbrug gennem tiden har ændret dyrene genetisk og avlsmæssigt. Vi ville for eksempel kunne se på pergamenterne, hvornår dyrene bliver federe, fordi det gør kvaliteten af pergament bliver dårligere," siger Mathew Collins.
Undersøger skindkvalitet og sygdomme
Der ligger rigtig mange lagt af information i pergamenterne, som handler om husdyrproduktion og mere end det. Derfor er det er bredt samarbejde mellem forskellige faggrupper og institutioner fra arkæologer over historikere, skrifteksperter, husdyreksperter og bevaringsspecialister. Hver enkelt specialist kan nemlig bidrage med specifik viden inden for deres fagområde om det dna- og molekylærmateriale, de får fra pergamenterne.
Blandt specalisterne er fx en arkæozoolog, som kan undersøge, om der er nogle patogener - altså sygdomme - på det dyreskind, pergamentet er lavet af. Arkæologen kan bidrage med at sammenholde analyser af dyrearten med dens levesteder og dermed geografisk "mappe" information fra pergamenterne til det samlede billede.
Bevaringschef Marie Vest fra Den Sorte Diamant på Det Kongelige Bibliotek fortæller, hvordan konservatorere skal bidrage med den del, der handler om den visuelle analyse af de middelalderlige pergamenter:
"Vi skal kigge på follikelmønstre, skindets anatomi og andre værdifulde målinger, der kan sige noget om, hvilket dyr det kommer fra, hvor stort det var, og hvilken alder det havde, inden det blev slået ihjel og skindet lavet til pergament, " siger hun og forklarer, at den viden kan forskerne bruge til at blive klogere på hvilke fremstillingsmetoder, der blev brugt, og hvordan det har ændret sig over tid og sted.
Beasts to Craft (B2C) er et projekt på Københavns Universitet, der skal dokumentere de biologiske og håndværksmæssige arkiver, der ligger i pergamenter for at kortlægge den sammenflettede historie, der er mellem husdyravl og pergamentproduktion i Europe fra 500-1900 vores tidsregning.
Involveret i projektet er: Statens Naturhistoriske Museum, Arnamagnæanske Samling på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Den Sorte Diamant under Det Kongelige Bibliotek og Saxo Instituttet - alle på Københavns Universitet.
Projektet har modtaget 16,8 millioner DKK fra Det Europæiske Forskningsråd (ERC).
[Pressemeddelelse fra Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet]
Historie-online.dk, den 17. april 2018
