Egtvedpigen og Skydstruppigen
Et nyt studie fra Københavns Universitet og Nationalmuseet bekræfter og underbygger den oprindelige tolkning på oprindelsen af de to ikoniske bronzealderkvinder fra Egtved og Skrydstrup, som er, at de sandsynligvis kom langvejs fra.
Tidligere i år blev der sået tvivl om brugbarheden af nogle af de referencekort, der bruges til at belyse forhistoriske menneskers geografiske oprindelse. Dengang lød kritikken på, at landbrugets brug af kalk, som også indeholder strontium, alvorligt forurener strontiumisotopsystemet i overfladevand, som man har brugt som reference til at belyse hvor Egtvedpigen og Skrydstrupkvindens kommer fra, og at man derfor ikke længere kunne regne med at kvinderne kom uden for Danmark.
Den kritik tilbagevises nu i et nyt studie ledet af professor i geologi og geokemi Robert Frei og lektor i hydro-geokemi Søren Jessen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, i samarbejde med professor i arkæometri Karin M. Frei fra Nationalmuseet. Studiet er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science of the Total Environment.
"I studiet fastslår vi, at strontium tilført fra kalk i landbruget ikke har en markant forurenende effekt i overfladevandsystemer. Vi kan altså derfor stadig regne med den oprindelige tolkning af gravfundene, Egtvedpigen og Skrydstrupkvinden," siger professor i geologi og geokemi Robert Frei fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet.
Strontiumisotopsystemet i vand er stadig gyldig som geografisk reference
Baseret på data indsamlet gennem en repræsentativ jordprofil i den sandede vestjyske hedeslette demonstrerer forskerne bag den nye artikel, at strontium i landbrugsmæssigt tilførte kalkprodukter (med det formål at gøre jorden mere alkalisk for at forbedre afgrødernes vækst) ophobes og tilbageholdes effektivt i jordbundens øverste lag. Strontium fra kalkningen trænger derfor ikke ned i grundvandet og føres derfor ikke med grundvandet til overfladevand såsom vandløb og kildevæld.
Den nye undersøgelse taler derfor imod Erik Thomsens og Rasmus Andreasens påstand om, at strontium fra landbrugskalk har en alvorlig forurenende virkning på overfladevandet overalt på kloden i områder domineret af istidens udvaskede sedimenter, og følgelig, at strontiumisotop-værdierne derfor skulle være ubrugelige som referencegrundlag for oprindelsesstudier af forhistoriske mennesker og dyr.
Resultaterne i det nye studie taler meget stærkt imod en sådan generalisering. I det nye studie fremlægges data for, at eksisterende referencekort, baseret på strontiumisotop-signaturer af relevante forekomster af overfladevand er gyldige som geografiske referencer i forbindelse med strontiumoptag af forhistoriske mennesker.
Det nye studie belyser en række centrale spørgsmål, hvoraf nogle af de vigtigste er:
1. Har strontium fra landbrugskalkning indflydelse på overfladevand, som hævdet af Erik Thomsen og Rasmus Andreasen? Svar: Det nye studie peger på at svaret er nej, fordi strontium effektivt tilbageholdes i de øverste jordlag.
2. Er de vestjyske hedesletter virkelig helt kalkfri? Svar: Nej. Studiet viser, at der stadig forekommer rester af naturlige karbonatfragmenter. Det er strontium fra disse, der dominerer strontium i grundvandet.
3. Er de høje strontiumisotopværdier målt af Erik Thomsen og Rasmus Andreasen, i f.eks. vandhuller, af betydning i forbindelse med proveniensundersøgelser af forhistoriske mennesker? Svar: Det nye studie peger på, at svaret er nej, fordi vandhullerne nok har høje strontiumisotop-værdier, men strontiumkoncentrationen er meget lav, hvilket betyder, at indtag af vand fra disse huller kun spiller en ubetydelig rolle for strontiumisotopsignaturen i et menneske.
[Historie-online.dk, den 3. december 2019]
