Menu
Forrige artikel

Ekspedition: Stormflod 1634

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 4469

Kom med, når Ringkøbing-Skjern Museum den 1. oktober tager på ekspedition og følger i sporene på stormfloden fra 1634, der hærgede store dele af Vestjylland. Ekspeditionen bringer os rundt til vestjyske herregårde og naturlandskaber, hvor vi undersøger om de enorme vandmasser har efterladt sig synlige kultur- og naturspor næsten 400 år efter.

I 1362 ramte en af de største naturkatastrofer, i Danmarks historie, Vestkysten. I stormfloden, der blev kendt som “Den Store Manddrukning”, omkom mere end 10.000 mennesker. De overlevende forlod det farlige område, og i flere år var det ubeboet. Som tiden gik kom flere og flere dog tilbage, men ak, i 1634 ramte katastrofen igen!

Den 11. oktober 1634 skyllede en voldsom stormflod endnu engang ind over Vestkysten. Denne stormflod - senere kaldet “Den Anden Manddrukning” - satte sine tydelige spor på vestjyske bygninger. Mindre gårde og huse blev skyllet væk, og skriftlige kilder fortæller, hvordan herregårdene ændrede deres placeringer i landskabet. På Nørrekærgård befandt beboerne sig fx pludselig på en lille ø omgivet af havvand - og ikke marker, som kort forinden.

Turguiderne er naturvejleder René Bautista Hankelbjerg og museumsmedarbejder Kasper Kruchow, der begge lover at gæsterne vil blive overraskede over, hvor langt inde i landet
stormfloden efterlod spor af død og ødelæggelse. Ekspeditionen giver et indblik i, hvordan naturen til alle tider har været foranderlig og har påvirket menneskers levevilkår - og ikke mindst hvordan mennesker tilsvarende gennem tiderne har skulle tilpasset sig naturens luner. 

Efter endt ekspedition, afsluttes dagen - forhåbentlig tørskoet - i Fahl Kros hyggelige stuer, hvor der serveres kaffe og kage.

Praktisk
Mødested: Viumgård, Viumgårdsvej 2, 6893 Hemmet
Turen slutter på Fahl Kro, Oblingvej 34, 6893 Hemmet
Dato: Søndag d. 1. oktober. Tilmelding: Senest d. 28. september kl. 12
Turen foregår kl. 13.30-15.30. Kaffen serveres kl. 15.30 på Fahl Kro
Pris: 100 kr. for voksne og 40 kr. for børn.

Historie-online.dk, den 26. september 2017

Forrige artikel
Se relaterede artikler
500 års københavnsk skohistorie
Jagten på den danske neandertaler
Årets historiske forskningsresultat