En gravhøj med overraskelser
En overpløjet gravhøj ved Kildebjerg Ry viste sig slet ikke at være så overpløjet endda. Bredhøj har gennem knap 4000 år holdt lav profil, og derfor blev arkæologerne fra Museum Skanderborg blæst noget omkuld af de fantastiske opdagelser, der lå og ventede. En flot stensætning indeholdt en bulkistebegravelse af en kvinde med fornemme bronzegaver dateret til den ældre bronzealder, og under graven lå to velbevarede hustomter, hvoraf det ene måske har tilhørt den gravlagte, og det andet måske hendes forfader.
Udgravninger på Kildebjerg Ry
I det spæde efterår stak arkæologerne fra Museum Skanderborg spaderne i jorden nær en overpløjet gravhøj ved Ry. Ifølge Ejvind Hertz, leder af den arkæologiske afdeling, var det hensigten at udgravningen skulle afsluttes i løbet af et par uger, men gravhøjen var langt bedre bevaret end først antaget, og udgravningen måtte forlænges et par måneder. Udgravningen er afslutningen på udgravningskampagner gennem 16 år på Kildebjerg Ry. Området har gennem årene bragt utallige spændende fund for dagen og givet værdifuld viden om bebyggelse, begravelser og kultiske ritualer fra flere forhistoriske perioder.
Bronzealder
Bronzealderen har imidlertid været sparsomt repræsenteret i udgravningerne. Indtil nu. Udgravningsleder Louise Søndergaard uddyber at forundersøgelser af højen havde vist et par brandgrave fra den yngre bronzealder. Det har været gængs praksis i både bronze- og jernalder at kredse om forfædrenes gravmonumenter, gravhøjene. Her praktiserede man forfædrekult og man foretog gerne yderligere begravelser heri. Derfor forventede vi en lille, centralgrav fra enkeltgravskultur (2800-2400 f.Kr), da vi har flere eksempler på denne type gravhøj på Kildebjerg.
Udkig over den vestlige side af gravhøjen, mens det endnu var tidlig efterår og solskin. Golfbanen bugter sig i baggrunden, mens spor efter fortidens plov, arden, ses hen over hele højen som mørke spor på kryds og tværs. Foto: Museum Skanderborg
Manglende centralgrav
Midten af gravhøjen indeholdt ejendommeligt nok ingen centralgrav. I stedet var området oversået af stolpehuller og gravede grøfter til vægforløb. Midt under gravhøjen, der måler omtrent 20m i diameter, lå et SØ-NV orienteret langhus på 12m med væggrøft i østenden og stolper i vestenden. Huset er af en type, der kan henføres til overgangen fra bondestenalderen til den ældre bronzealder (1800-1500 f.Kr). Der er få huse af denne type på landsplan, og det er det første af sin art i Museum Skanderborgs område.
Efter dette hus er hele den naturlige højning, som gravhøjen er anlagt på, blevet pløjet over adskillige gange med ard – den forhistoriske plov, der efterlader karakteristiske spor i overfladen. Efter denne pløjning er endnu et hus opført, lige hen over den nordlige del af det første hus. Huset her var 15m langt og Ø-V orienteret.
Bulkiste og kildebjergkvinde
I beboelses-enden af dette hus, lige mellem arnen og husets nordvæg, var den imponerende stensatte begravelse anlagt. Graven er af samme type som dén, vi kender fra Egtvedpigen, hvilket vil sige at afdøde var gravlagt i en knap 3m langt udhulet egetræsstamme – en bulkiste. Stammen var anlagt på et kunstfærdig udformet stenleje, og flere sten var siden dynget op omkring bulkisten. Kisten var for længst væk, men i det trugformede aftryk i stenene lå en bronzedolk og en bælteplade. Disse fund fortæller os at der er tale om en kvindegrav, og det af en art, som stort set kun eksisterer i bronzealderens periode II (1500-1300 f.Kr). Kildebjergkvinden havde også haft en enkelt halsring og en ankelring af bronze på ved gravlæggelsen. Af klæde og organisk materiale var der intet bevaret, men bulkisten, gravhøjen og bronzefundene forsikrer os om, at der er tale om en ganske særlig kvinde af aristokratisk byrd.
Gravlejet, hvorpå den udhulede egekiste har været anbragt. Sådan så graven ud, da det overliggende stentæppe var fjernet. Også her ses de mange mørke ardspor under graven. Graven her var anbragt inde i et 15m langt hus fra samme periode. Foto Museum Skanderborg
Forfædrekult og hævdvinding
Måske er graven anlagt oven i det hus, som kvinden selv boede i. Det ser i hvert fald ud som om det ikke kun har været hensigten at dække graven men også begge de nedlagte huse med en høj. Dette tyder på at området allerede inden højens opførsel har haft en særlig betydning for den slægt, der hørte til her. Et gravmonument var en tydelig måde at gøre krav på et område, og denne hævdvundne betydning strakte sig langt ind i de kommende generationer, der reproducerede denne tanke ved genbegravelser i den forfædrene høj.
Forfædrekulten har tillige sat sig spor i de mange gruber, der ligger placeret hele vejen rundt langs foden af den naturlige bakke, som højen er anlagt på. Gruberne er store, dybe huller som bronzealderfolket har hældt en masse genstande ned i, hvorfor nutidens arkæologer kan datere dem til den yngre bronzealder. Disse gruber er altså en del af de rituelle aktiviteter, der har udspillet sig i generationer efter gravlæggelsen af den betydningsfulde kvinde. Gruberne er samtidige med de brandgrave, der er nedgravet i højen længe efter opførelsen. I gruberne fandtes flere sære fundforekomster, der var arrangeret på måder som ikke virkede tilfældigt. Det bliver vanvittigt interessant at få kigget nærmere på de mange fund og deres sammenhæng med ritualer omkring gravhøjen, udtaler udgravningsleder Louise Søndergaard.
Prikken over i’et
Det er sjældent arkæologer får muligheden for at udgrave en gravhøj af en kaliber som denne. Bulkistebegravelser er langt fra den arkæologiske dagligdag, ligesom hustomter af så høj alder er et enestående syn i vores ansvarsområde. Udgravningen af gravhøjen er en spektakulær prik over i’et efter mange års udgravninger udtaler arkæolog Ejvind Hertz.
[Historie-online.dk, den 26. januar 2021]
