Epidemier i Randers
Indtil for 150 år siden vendte epidemier af pest, kopper, mæslinger og kolera med få års mellemrum tilbage og ramte voksne som børn. Mangel på hygiejne, dårlig ernæring og ringe medicinsk indsigt gjorde epidemierne til menneskets værste fjende. Pesten, der havde en dødelighed på over 50%, hærgede Randers to gange i 1602 og 1659, og der var utallige koppe-epidemier i 1700-tallet. Magtesløsheden over for sygdommene medførte ofte en stærk tro på Gud og på skæbnen.
Til at udføre sygdomsbehandlingen fandtes for den almindelige befolkning kun den kloge kone, apotekeren eller bartskæren, den tids kirurg, der havde eneret på behandling af sår og benbrud.
De læger, medicinerne, der var uddannet på universiteterne, var fåtallige og forbeholdt den lille, velhavende del af befolkningen.
Hvornår Randers fik sin først mediciner vides ikke med sikkerhed, men i 1630 nævnes hele to, Søren Hofmann, uddannet i Frankrig og Italien, og Anders Giøde Jensen, uddannet i Holland. Blev man syg, blev man plejet af familien. Kun hvis man var helbredelig og uden nære slægtninge, kunne man blive plejet på Randers Hospital.
Foto: Randersapoteker med fornem paryk ser på en bondes tunge i slutningen af 1700-tallet. Første gang en randrusiansk apoteker nævnes er i 1616. Kilde: Museum Østjylland.
[Historie-online.dk, den 18. marts 2020]
