Et usædvanligt bryllup i 1774

En udstilling om et for datiden usædvanligt ægteskab indgået af kærlighed i 1774 åbner den 2. juni på Reventlow-Museet Pederstup. Frederikke og Christian Ditlev Frederik Reventlow  var foregangspersoner for at gifte sig af kærlighed, hvilket vi tager for givet i dag.

For 250 år siden sagde Frederikke von Beulwitz  og Grev Christian Ditlev Frederik Reventlow ja til hinanden i Tirsted Kirke på Lolland. Det skete ved et bryllup, som på et særligt punkt skilte sig ud fra datidens herskende normer. De to giftede sig nemlig af kærlighed.

På den måde var parret foregangspersoner for tanken om ikke kun at gifte sig af pligt, men også af respekt for hinanden og ikke mindst af kærlighed; en kærlighed, som varede hele deres næsten 50 år lange ægteskab ud.

-  Frederikke og Christian Reventlow levede i en tid, hvor følelser blev anerkendt som et aktiv i livet og noget, man dyrkede. Det gjaldt også kærligheden. Den måde, vi i dag taler om forelskelse og kærlighed på, kunne Reventlowparret tale med om, siger ansvarlig for Reventlow-Museet Pederstrup Louise Sebro.

Hun står bag udstillingen: ”Bryllup – begyndelsen på et nyt liv?”, som Reventlow-Museet Pederstrup viser fra den 2. juni i anledning af den runde bryllupsdag. Udstillingen fokuserer på de forandringer, et ægteskab indebar såvel dengang som nu, og som for Frederikke Reventlow betød store omvæltninger.

Udstillingen vises i de selvsamme lokaler, hvor ægteparret Reventlow og deres 12 børn tilbragte deres liv om sommeren i et for den tid meget moderne ægteskab med fokus på intimt familieliv og fri børneopdragelse inspireret af tidens oplysningsidealer.

Højadeligt bryllup

Udstillingen står i et interiør som på Reventlows tid. Den kredser om greveparrets bryllup og ikke mindst Frederikke Reventlow, men har et nutidsspor med fokus på ni nulevende godsejerfruer fra Lolland-Falster, deres bryllupper og deres liv.

Frederikke Reventlows ”brudekjole” er genskabt af Peter Nøhr ud fra beskrivelser i brevvekslingen mellem Frederikke og Christian Reventlow i forlovelsestiden. Foto: Museum Lolland-Falster

Udstillingens gennemgående tema er brudekjolerne, forklarer Louise Sebro.

- På Frederikke Reventlows tid fandtes brudekjoler ikke i den forstand,  som vi kender det i dag, men vi ved fra korrespondancen mellem de to forlovede, at en ny kjole fyldte meget i Frederikkes tanker. Det er derfor nærliggende, at det var den kjole, hun bar i kirken den 24. juni 1774, siger Louise Sebro.

Hvordan kjolen så ud præcist, ved hun ikke, men ud fra beskrivelser af stoffet har museet genskabt kjolen med hjælp fra skrædder Michael Nøhr og med stoffer, som kommer så tæt på de originale som muligt.

Også ægteskabets vigtigste møbel, brudesengen, har Louise Sebro forsøgt at genskabe ud fra samtidige beskrivelser.

-  Vi har genskabt en omhængt fransk seng, som er en slags himmelseng, med betrukne gavle af stoffer, som kommer meget tæt på de originale stoffer fra 1700-tallet, fortæller Louise Sebro.

Sengen var husets dyreste og fornemste møbel, og som noget helt usædvanligt for tiden sov parret sammen i sengen i et dertil indrettet soveværelse, som museet også har genskabt.

Frederikke og Christian Reventlows ægteseng er genskabt ud fra en beskrivelse. Som noget nyt for tiden sov ægteparret sammen

En nutidig fortælling

Et nutidsspor fortæller om ni nulevende godsejerfruer, deres  bryllup og deres liv  og sætter Frederikke Reventlows bryllup, ægteskab og liv som godsejerfrue ind i et moderne perspektiv. De spejler sig i Frederikke og de store forandringer, som hun oplevede gennem sit liv sammen med Danmarks største statsmand og vigtigste politiker, der stod bag Stavnsbåndets ophævelse. Det var en fremtid, som ikke lå i kortene.

- Frederikke Reventlow var af adelig baggrund, men slet ikke af højadelig familie som hendes mand. Han var greve og stammede fra en af landets største jordbesiddende familier, men hun formåede at skabe et liv på egne præmisser, siger Louise Sebro og tilføjer:

- Ud over at tage sig af husførelsen, familien og understøtte sin mands politiske karriere fulgte hun med i tidens frihedsstrømninger. Hun brød med flere af datidens normer ved at dele ægteseng med sin mand. Hun ammede sine børn, var centrum i et for tiden usædvanligt familieliv, og hun nedfældede sine erfaringer på skrift.

Også nogle af nutidens godsejerfruer, der kommer med en middelklassebaggrund, gik ind til et mærkbart forandret liv, da de blev gift.

- Ligesom Frederikke skal de også skabe deres eget liv og karriere i en verden, hvor meget er styret af forpligtelser og hensyn til forvaltningen af godserne såvel nu som i fremtiden. Der går på den måde en lige linje fra Frederikke Reventlow til i dag, lyder det fra Louise Sebro, som håber, at udstillingen vil skabe refleksion hos gæsterne over de forandringer, de selv oplevede efter deres bryllup.

[Historie-online.dk, den 29. maj 2024]