Finanslovsforslag 2023
Så er der opnået forlig om Finansloven 2023. Kulturministeriet fortæller om de spor, kulturområdet sætter på loven
Som led i aftalen prioriteres kultur- og idrætsområdet med i alt yderligere 26,6 mio. kr.
Der afsættes 5 mio. kr. i 2023 til Team Danmark til at styrke og udvikle eliteidrætten i Danmark. Pengene til Team Danmark kommer oven i den forlængede bevilling på i 17,2 mio. kr. samlet i årene 2023-2026, der fremgik af regeringens forslag til finanslov.
Derudover fordeles ca. 21,6 mio. kr. til en række initiativer på kulturinstitutioner landet over. Heraf går 3 mio. kr. til en tiltrængt renovering af Frøslevlejren. Den Gamle By og Gammel Estrup får tilsammen 2,5 mio. kr. til deres arbejde med levende historisk formidling, der forankrer børn og voksne i vores fælles danske historie og kultur, og Industrimuseet Frederiks Værk får 2,0 mio. kr. til at understøtte arbejdet med udstillingen ”Wærket”.
INITIATIVER RUNDT OMKRING I LANDET PÅ KULTURMINISTERIETS OMRÅDE Initiativ 2023
Frøslevslejren 3,0
Levende kulturformidling - Den Gamle By og Gl. Estrup 2,5
Industrimuseet Frederiks Værk 2,0
Folk og Roots musikcenter 2,0
Udvikling af Kaj Munks Præstegaard 2,0
I.C. Christensens hus (Ringkøbing Fjord Museer) 2,0
H.C. Andersen Art Center 2,0
Symfoniske landsdelsorkestre 1,5
Dybbøl Mølle 1,2
Kulturmødet Mors 1,0
Museer i Aarhus 1,0
Nordkraft Big Band 1,0
Danske Taler 0,4 I alt 21,
Endelig er der med aftalen om finansloven for 2023 prioriteret en række initiativer til gavn for grønlandsk og færøsk kulturliv og Rigsfællesskabet som helhed.
Som det også fremgik af regeringens udspil til finanslov, får en række kulturinstitutioner forlænget deres midlertidige bevillinger – for de flestes vedkommende i fire år. Dette er der i alt afsat i alt ca. 184 mio. kr. til i 2023 – 2026.
Se liste over midler til modtagere, hvis bevillinger er helt eller delvist udløbet
[Historie-online.dk, den 25. april 2023]