Flammen og Citronen
Oktober 1944 blev voldsom for modstandsbevægelsen. Det lykkedes gestapo at ramme Holger Danske voldsomt indenfor blot en uge. Med kun tre dages mellemrum mistede man de to måske vigtigste personer i kampen mod besættelsesmagten: Jørgen Haagen Schmith, bedre kendt som ”Citronen” og Bent Faurschou Hviid. Hertil kom flere andre, der også måtte bøde med livet – samt en række personer, der blev taget og efterfølgende indsat på Shell-huset – oppe på øverste etage. Som gidsler mod eventuelle engelske luftangreb. Et af disse kom imidlertid et helt andet sted, da RAF i et overraskende angreb bombede Gestapos hovedkvarter i universitetets bygninger i Aarhus.
”Flammen” og ”Citronen” havde længe stået på Gestapos øverste liste. Både sabotage og likvidering var en trussel. Man kunne ikke sidde denne trussel overhørig – blandt andet fordi de to frihedskæmpere blev set i et mytisk skær – og herved virkede ekstra skræmmende for alt tysk i det besatte Danmark. Derfor satte man alt ind på at finde dem.
De to frihedskæmpere havde udført såvel sabotage som likvideringer. Ingen stikker kunne føle sig sikker. Man mener, at Flammen og citronen havde skudt 11 stikkere. Men de gik ikke i gang, før de havde checket, om det nu var den rigtige person, de gik efter. Var de ikke sikre, så gennemførte de ikke drabet.
Jørgen Haagen Schmith – Citronen – var en af de mest sikre, når det drejede sig om at få ram på en stikker. (Foto: FHM)
Han var kommet ind i modstandsbevægelsen i foråret 1943. I den gruppe der kaldte sig ”Holger Danske”. Nogle måneder senere medvirkede han ved en sabotage, der ødelagde seks tyske biler samt en kampvogn. Han var også planlægger af flugtveje til Sverige, for blandt andet frihedskæmpere, der følte sig i fare for at blive afsløret, eller nerverne ikke længe kunne holde til det voldsomme pres.
Den 15. oktober 1944 slog Gestapo til. Man havde sporet ham til en villa, ejet af grosserer Willy Bomhoff. Bagefter sprængte tyskerne villaen.
Foto fra Frihedsmuseet af den ødelagte villa. Museets informationer fortæller, at villaen blev sprængt i luften den 12. oktober 1944. Det hænger ikke sammen med, at Citronen først blev sporet til stedet den 15. oktober.
Blot tre dage senere lykkedes det Gestapo at få ram på Flammen - Bent Faurschou-Hviid – i en anden villa. Der var selskab, da det bankede på døren. Da det gik op for Flammen, at det var Gestapo, der kom efter ham, løb han op på førstesalen. Her lå den giftkapsel, som flere modstandsfolk havde på sig. De vidste ikke, om de var i stand til at modstå den tortur, de ville blive udsat for. Så hellere tage giften, inden de kom til at røbe adresser og navne.
I raseriet over ikke at have fået Flammen i live, sprængte de villaen i luften.
I næste uge udkommer Martin Q Magnussens nye bog: ”Jagten på Flammen. Den hemmelige historie om modstandsmanden Bent Faurschou Hviid”. Derfor sparer jeg på fortællingen – blandt andet om hvordan Gestapo kunne opspore de to frihedskæmpere.
Et af de få billeder af Flammen, der havde fået tilnavnet, fordi han havde ladet sit hår farve rødt. Foto: FHM
Erik Ingemann Sørensen
[Historie-online.dk, den 16. oktober 2024]
