Menu
Forrige artikel

Fokus på 1927-kvarteret i Den Gamle By

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 378

 

Efter at have afsluttet flere års byggeri af et 1974-kvarter, et 2014-kvarter samt en ny hovedindgang, kan Den Gamle By nu - takket været en privat arv - sætte fokus på mellemkrigstidens Danmark med afsæt i året 1927.

- Det er godt nok ikke hver dag, man får så storslået en gave – så vi er mildt sagt glade og taknemmelige over dette generøse bidrag til udviklingen af Den Gamle Bys danmarkshistoriske tidsrejse, lyder det fra museumsdirektør, Julie Rokkjær Birch.

Tæt på 100 mio. kr.

Der er tale om en arv tæt på 100 mio. kr. fra boet efter Grethe Heldager Kruse og Leo Andersen Kruse. Bobestyreren har accepteret, at Den Gamle By opfylder betingelserne for arven, som skulle gå til nedtagning, flytning og/eller genopførelse af en større eller flere mindre bygninger og gerne i én samlet bebyggelse i Den Gamle By.  

- Derfor kan vi nu med stor glæde offentliggøre den generøse arv og projektet, det er tiltænkt. Nu skal vi sammen med eksterne rådgivere og vores egne dygtige fagfolk i gang med detailplanlægningen, siger Julie Rokkjær Birch.

Der er tale om opførelse af to bygninger med butikker, boliger mv., som indrettes i 1927-kvarteret, som i forvejen også huser boghandel, isenkræmmer, sæbehus, telefoncentral, posthus, musæum og automobilhandel.

 Museumsdirektør Julie Rokkjær Birch sammen med museumsinspektør Lisbeth Skjernov og afdelingsleder for håndværkerne Christian Rønne Larsen i Den Gamle Bys 1927-kvarter

Faglighed, bæredygtighed og nytænkning

For Den Gamle By vægter fagligheden tungt. Det gælder både i forhold til den historiefaglige forskning og fagligheden inden for håndværket. Grundige historiske undersøgelser og research er derfor en del af – og forudsætning for – projektet.

Den planlagte bebyggelse vil, når den er færdig, komplettere Den Gamle Bys omfattende danmarkshistorie  gennem 300 år. I forbindelse med realiseringen af arven er det også ambitionen at formidle om selve byggeprocessen undervejs og være inspiration for bæredygtigt byggeri gennem arbejdet med genbrugsmaterialer.

- Arven er øremærket opførelsen af de to bygninger og påvirker altså ikke vores almindelige driftsbudget. Det øgede pres vi oplever på driften, med blandt andet efterslæb af vedligeholdelse efter corona, skal løses på anden vis. Men projektet her er en stærk løftestang for nye formidlingstiltag og nye måder at bruge Den Gamle By på i fremtiden, slutter Julie Rokkjær Birch.

[Historie-online.dk, den 11. september 2024]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museumsnumre 11: Kurvestole
Byarkiv fylder 80 år
Rachel Carson - Historiens Aktører nr. 45