Menu
Forrige artikel

Foredrag om General de Meza

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 843

 

Under Slaget ved Fredericia den 6. juli 1849 var general de Meza en af de mest betydningsfulde generaler. Han var en af de afgørende kræfter for, at slaget blev vundet af de danske soldater. I eftertiden er han dog mest husket for sin tilbagetrækning fra Dannevirke i 1864.

I dette foredrag vil museumsdirektør Karsten Merrald Sørensen bringe general de Meza tilbage og fortælle hans historie, der omfatter både krig og fred i 1800-tallets Danmark, og vi kommer ind på generalens store indsats ved Fredericia.

Foredraget arrangeres af Fredericia Kommune, Museum Fredericia og foreningen Fæstningsbyen Fredericias Venner. Foredraget afholdes i forbindelse med, at Landskomiteen til Renovering af Fredericia Vold i samarbejde med 6. Juli Komiteen iværksætter en landsdækkende indsamling til fordel for udformningen og opsætningen af en buste af General de Meza i anledningen af 175-året for Udfaldet fra Fredericia den 6. juli 1849.

Fredericia er god til at hædre og huske på de begivenheder, som byen har været udsat for. Som fæstningsby har den været lige i orkanens øje ved flere lejligheder, og særligt den 6. juli 1849 under Treårskrigen. Flere af de toneangivende danskere bliver allerede mindet med særlige monumenter, men der mangler en af de danske helte. General Christian Julius de Meza var en de fem danske generaler, der ledte det succesfulde udfald fra Fredericia. Han stod i spidsen for Avantgardens (den forreste brigades) angreb mod nord ud gennem Kongens Port den 6. juli 1849 mod Treldeskansen samtidigt med General Ryes brigades angreb langs strandkanten mod Trelde.

Det er Landskomiteens og 6. Juli Komiteens målsætning, at busten af General de Meza af afsløres den 6. juli 2024, kl. 13:30 (efter Processionens afslutning). Afsløringen vil foregå ved Kongens Portvagt.

Pris: Gratis men tilmelding nødvendig på Foredrag om general De Meza | Fredericia Kommune (nemtilmeld.dk) Sted: Tøjhuset, Gothersgade 34, 7000 Fredericia

Foredrag om general De Meza | Fredericia Kommune (nemtilmeld.dk)

[Historie-online.dk, den 26. marts 2024]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Danmarks Forsorgsmuseum i vinterferien
Museumsnumre 100 - tandbørste
Museumsnumre 55 - Billedrammer