Forundersøgelser til nyt vikingeskibsmuseum

Stenalderbopladser, løse vragdele fra vikingeskibe eller anlæg fra tidlig middelalder til at regulere kyst og vandløb. Det er den slags spor af fortiden, som ROMUs arkæologer håber at finde, når de går i gang med forundersøgelser i området, hvor den nye udstillingsbygning til de fem umistelige Skuldelevskibe fra vikingetiden skal ligge. 

"Lige siden oldtiden har der været masser af liv og aktivitet på strandengen ned mod Roskilde Fjord. Selvom nye fund indebærer en risiko for projektet med en ny udstillingsbygning til de fem vikingeskibe, er vi meget spændte på at se, hvad der dukker op. Hvert nyt fund kan berige vores forståelse af området, og det vil bidrage til at skabe et endnu mere interessant og informativt Vikingeskibsmuseum for fremtidige generationer,” fortæller chef for museumsfaglig afdeling på Vikingeskibsmuseet Jesper Stub Johnsen.

Undersøgelsesområdet var i vikingetiden og middelalderen den mest lavvandede del af Roskilde Fjord. Arealet var også en del af den lavvandede kyst, hvor jægere og samlere levede i den ældre stenalder 6.000 år før Kristus fødsel.

Forundersøgelserne vil blive udført i tre brede søgegrøfter i lige linjer: 
To linjer, hvor den nye museumsbygning skal opføres.
En linje på den østlige side af kildeudløbet, hvor kilden skal flyttes til. 

Mandag d. 17. marts 2025 begyndte undersøgelserne af området for den nye udstillingsbygning.

Efter 5. april undersøges den østlige side af kilden. 

Formålet er, at identificere potentielle arkæologiske fund og vurdere behovet for yderligere udgravninger inden etablering af en ny udstillingsbygning til de fem Skuldelevskibe.

ROMU har det arkæologiske ansvar på land i Roskilde Kommune, og står for undersøgelsen.

Søgegrøfterne bliver gravet dybe nok til at nå den oprindelige fjordbund og strandeng, 1-2 meter under fyldlagene fra 1800-tallet.

OBS SIKKERHED: Da fyldlagene består af miljøforurenet jord vil arkæologerne arbejde med sikkerhedsudstyr. Området vil blive hegnet ind, og der vil ikke være offentlig adgang.

Roskildes store kulturarvsinstitutioner tager nu tager hul på et samarbejde om at lede efter spor af fortiden på grænsen mellem land og vand. Jesper Langkilde, arkæolog og museumsinspektør i ROMU, og Louise K. Henriksen, Vikingeskibsmuseets projektleder for formidling i Nyt Museum, forbereder området, hvor ROMU nu går i gang med de arkæologiske forundersøgelser, inden der om få år skal bygges en ny udstillingsbygning til de fem Skuldelevskibe. Foto: Werner Karrasch /Vikingeskibsmuseet

Mulige fund af flere vikingeskibe og havneanlæg

Da Vikingeskibsmuseet i 1996 byggede Museumsøen fandt man i etableringsfasen i alt ni skibsvrag. Heriblandt det hidtil længste kendte vikingeskib, Roskilde 6, som i dag er en del af Nationalmuseets samling. 

Når ROMU’s arkæologer i næste uge undersøger de cirka 1,5 meter brede søgegrøfter i tre lige linjer, så er det muligt, at de finder dele af vikingeskibe. Det vurderer arkæolog og museumsinspektør ved ROMU Jesper Langkilde, der står for de arkæologiske forundersøgelser. 

”Når vi kommer ned til den oprindelige fjordbund og strandeng, kan der muligvis ligge skibsvrag eller vragdele fra vikingetid og middelalder, ligesom det var tilfældet ved gravningen af kanalen rundt om museumsøen i 1996. Vi forventer gode bevaringsforhold for organisk materiale på grund af de fugtige aflejringsforhold,” lyder det fra Jesper Langkilde.

Udgravningen til forundersøgelserne foregår i første omgang med gravemaskine, som fjerner den fyldjord, der er blevet placeret her i nyere tid. 

”Længst mod syd i det område vi graver i, kommer man måske så meget ind mod stranden, at der kan findes rester af forskellige anlæg til havn eller kystsikring,” vurderer Jesper Langkilde.  

Rester fra 1.000 år gamle bebyggelser 

Det ligger allerede gemt i navnet på Vikingeskibsmuseets adresse ’Vindeboder 12´. Stednavnet Vindeboder betyder vendernes boder. Venderne var et slavisk folk, som i vikingetiden og tidlig middelalder holdt til ved Østersøen i det nuværende Nordstyskland og Polen. 

Flere steder, især på Lolland-Falster, er der stednavne, som stammer fra det vendiske sprog. Det vidner om, at der har været et dynamisk handelsforhold mellem venderne og danskerne, som har levet side om side.   

Der er dog ikke fundet mange arkæologiske spor efter venderne. En undtagelse er netop her i Roskilde, hvor der i området omkring Skt. Ibs Kirke er fundet en del genstande med vendisk islæt.

Arkæolog og museumsinspektør Jesper Langkilde regner dog kun med at kunne finde spor af affald fra egentlige havnebebyggelser ved denne udgravning.

”Længere inde på land har der ligget en bebyggelse, der i middelalderen blev kaldt Vindeboder i området omkring Skt. Ibs kirke. Denne har i middelalderen ligget ned til strandengen, men så langt skal vi ikke ind og lave forundersøgelser. Der kan dog sagtens være gode affaldslag fra handelspladsen, da man i vikingetid og middelalder kan have dumpet affald i kystzonen,” lyder det. 

Køkkenmøddinger og strandvoldsbegravelser fra oldtiden

Udover fund fra vikingetiden og de tidlige havnebebyggelser fra middelalderen, er der et særligt fokus på fund fra oldtiden. Langs kystzonerne omkring Roskilde Fjord er der nemlig registreret mange arkæologiske lokaliteter med fund fra især ældre stenalder.

I rundkørslen ved Sankt Claras Vej blev der eksempelvis fundet et menneskeskelet i 1999 uden spor af kiste, gravgaver eller nedgravning. Man regner derfor med, at der her var tale om en strandvoldsbegravelse fra oldtiden. Strandvoldsbegravelser var nemlig et almindeligt fænomen i både sten-, bronze-, og jernalder. Skelettet blev dog ikke præcist dateret. Sankt Claras Vej er også hjem for fundet af en køkkenmødding af muslingeskaller, hvori der fandtes spor af stenaldermenneskers madrester og redskaber som blandt andet flintgenstande fra Ertebøllekulturen cirka 5400-3900 f.Kr.

”Uanset, hvad arkæologerne fra ROMU finder i søgegrøfterne, er det deres forpligtelse at dokumentere det. Denne forundersøgelse vil danne grundlag for at vurdere, om det nye byggeri ifølge museumsloven kræver egentlige udgravninger af hele eller dele af byggefeltet. Slots- og Kulturstyrelsen træffer den endelige beslutning på baggrund af en indstilling fra ROMU," afslutter Jesper Stub Johnsen, chef for museumsfaglig afdeling på Vikingeskibsmuseet.

 [Historie-online.dk, den 19. marts 2025]