Gamle skibsjournaler giver vigtige klimadata
Skibsjournaler med millioner af vejrobservationer fra århundreders sejlads under dansk flag, logbøger og gulnede flaskeposter med vejrregistreringer udgør en vigtig brik i fremtidens klimaforskning. De historiske vejrobservationer er aldrig anvendt før og kan give en langt bedre forståelse af fortidens vejr og fremtidens klimaændringer. Nyt projekt stiller de enestående klimadata til rådighed for dansk og international klimaforskning og for offentligheden. Projektet er muliggjort ved en bevilling på 14,25 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden.
I flere århundreder har skippere og styrmænd på danske skibe ført logbog over vejr på deres rejser. Optegnelserne med fjerpen og blæk bliver nu digitaliseret og ført ind som store datasæt til nutidens klimamodeller. Det sker under projektet ROPEWALK (Rescuing Old data with People's Efforts: Weather and climate Archives from LogbooK records), der er enestående, da der ikke eksisterer sammenlignelige vejrobservationer fra andre kendte kilder på den tid. Projektet er et samarbejde mellem Rigsarkivet og Danmarks Meteorologiske Institut og er muliggjort ved en bevilling på 14.25 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
For A.P. Møller Fonden har det været væsentligt at sikre, at de søfarendes vejrobservationer fra tre århundreder, bliver omsat til brugbar og tilgængelig data og stilles gratis til rådighed for nutidens klimaforskning og offentligheden i almindelighed.
Kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen udtaler:
"Med de velbevarede skibsjournaler og donationen fra A.P. Møller Fonden har vi en helt unik mulighed for at bruge over 300 års minutiøse optegnelser til at træffe velfunderede politiske beslutninger. Det er et eksempel på, at den indsats, der igennem mange år er gjort på kulturområdet for at passe på vores fortid, kan komme os til gavn på en måde, som vi slet ikke kan forudse eller forestille os den dag i dag. Det understreger for mig, hvor vigtigt det er, at vi værner om vores kulturarv og hele tiden finder nye måder at formidle den på.”
I arbejdet med at finde alle de skibsjournaler, der er blevet afleveret til Rigsarkivet, er der også dukket en lang række andre ellers ukendte arkivalier frem. Det er bl.a. skibsdagbøger, som beskriver danske søfolks hverdag under sejl og i fremmede havne. I skibsjournaler vil man kunne finde en lang række forskellige oplysninger til gavn for forskningen. Der er registeret skibsnavn, dato, position, temperatur og forskellige observationer, f.eks. om is-forekomster. Med disse optegnelser vil det bl.a. være muligt at konstruere fundamentet for et globalt historisk klimadatakortFoto: Julie Avery, Rigsarkivet
1600-tallets søfolk sætter kurs mod fremtidens klimaforskning
Rigsarkivet har mere end 700 hyldemeter med skibsjournaler, logbøger og andet maritimt materiale fra tusindevis af danske skibe, der kan dateres helt tilbage til 1675. En stor del af materialet stammer fra orlogsflåden og der er også større samlinger fra Kgl. Grønlands Handel og Det Kgl. Danske Videnskabernes Selskab.
Arkivar Adam Jon Kronegh fra Rigsarkivet, der sammen med Danmarks Meteorologiske Institut leder projekt ROPEWALK, ser en stor værdi i de mange optegnelser: ”Vi skylder de danske søfolk en stor tak for skibsjournalerne, der er en guldgrube af viden om vejrforhold over en lang historisk periode. Det gælder for eksempel vejrforholdene i Øresundsregionen og de arktiske egne, specielt i Grønland. Den viden, vi får fra de historiske kilder, er unik både i ensartethed og omfang og der er allerede stor interesse for at anvende det i klimaforskningen, også internationalt.”
Kaptajner på de danske skibe var forpligtet til at føre logbøger og skibsjournaler på deres rejser og skulle registrere alt, der foregik om bord, samt de konkrete vejrforhold. Søfolkenes optegnelser indeholder derfor værdifuld information om tryk-, vind-, strøm-, is- og temperaturforhold. Hver enkelt isoleret observation kan i dag placeres med hjælp af en intelligent analysemetode og på den måde kan forskere rekonstruere vejrforhold og få informationer om fortidens klima. Data kan også bruges som basis i modeller til at forudsige klimaudviklingen og i forskningen.
”Verdens klimaforskning hviler på et fundament af historiske observationer, og her kan vi byde ind med noget enestående fra dansk side”, fortæller Martin Stendel, der er forsker fra Danmarks Meteorologiske Institut og sammen med Adam Jon Kronegh har udviklet og leder projektet.
Martin Stendel har i flere år arbejdet med idéen om klimarelateret datahøst fra ældre skriftlige kilder og ser frem til samarbejdet med Rigsarkivet i projekt ROPEWALK: ”Vi skal bruge de her målinger af fortidens vejr og klima til at føde ind i klimamodellerne og til at opnå meget værdifuld viden om klimaet. Når vi analyserer vejrdata fra skibsjournaler med millioner af optegnelser om vejret helt tilbage til 1675, så får vi både ny viden og et langt mere robust fundament for blandt andet klimamodeller til moderne klimaforskning. Jo mere information vi har om fortidens vejr, desto mere præcise udsagn kan vi lave om fremtidens klima.”
ROPEWALK påbegyndes i begyndelsen af 2023 og løber frem til 2027.
En anden ellers ukendt kilde er ”flaskepostsedler” udkastet fra danske ekspeditionsskibe. Man kastede flasker ud hvor man, på sedlen i flasken, noterede datoen for udkast og skibets position. Man håbede så, at flasken ville drive i land og at finderen af flasken ville sende sedlen til Meteorologisk Institut i København med oplysning om findested. Det var der mange, der heldigvis gjorde og på den måde kunne man – i tiden før satellitter – undersøge de globale havstrømme. Foto: Julie Avery, Rigsarkivet
[Historie-online.dk, den 29. juni 2022]
