Golden Days 2019
I år er det tredive år siden, at Berlinmuren faldt, at Tyskland – og Europa – blev forenet på ny og Sovjetunionens fernis begyndte at slå sprækker. Med årets festival tager vi livtag med én af de mest markante historiske begivenheder i det tyvende århundrede og retter blikket mod ét år, der ændrede europakortet og skabte en ny verdensorden.
Murens fald åbnede ikke alene grænsen mellem Øst og Vest. Da grænsebommene blev hævet, åbnede der sig et nyt mulighedsrum. Et rum, der lod os se verden på ny, og som skabte fællesskaber på tværs af fortidens grænser. Verden blev større, og der blev plads til nuancer og forskelle – frem for ideologiske kontraster. Europa gik et forår i møde, og de gule stjerner på det dybblå blev stadig flere.
I år hylder vi 1989 som et år, der satte Europa fri. Vi fejrer, at optrapningen og grænsedragningerne fik deres ophør og genfortæller historien om Europas forening. For i 1989 sejrede friheden. Og det gjorde drømmene og modet også. Folkets drømme. Og folkets mod. I løbet af 80’erne forenedes europæere på gader og pladser med kampråb på håndmalede skilte og troen på, at deres stemme havde en vægt. Den 4. november – blot fem dage inden Murens fald – samledes hele 500.000 østtyskere på Alexanderplatz i protest mod DDR-styrets indskrænkning af folkets demokratiske ytringsfrihed. 500.000! Demonstrationen på den centrale plads er blot et enkelt eksempel på en lang række folkelige opgør over hele kontinentet, der satte sig imod ideologiernes regimer, det binære verdenssyn og anfægtede velkendte grænser og positioner. Få personificerer frihedskampen bedre end polske Lech Walesa. Som grundlægger af Østblokkens første frie fagforening kæmpede han for demokrati og lighed – en bedrift han sidenhen modtog Nobels Fredspris for. Derfor er det en stor ære, at Walesa åbner dette års festival.
Med årets festival tager vi også et blik på samtiden og spørger, hvordan det så gik med drømmene. Hvordan brugte vi det mulighedsrum, der opstod i kølvandet på Jerntæppets fald? Panorerer man ud over nutidens Europa, kan man let blive skuffet. Vi møder overskrifter om et EU og et Europa præget af krise og fornyet splittelse. Vi læser om Brexit, nationalstaternes genkomst og betragter autoritære kræfter dukke op i både nye og gamle demokratier. Vi ser lande lukke sig om sig selv – i stedet for at række ud. Der bliver endnu en gang tegnet grænser på Europakortet, og man kan fristes til at spørge, om vi har tabt troen på Europa, på hinanden og på en verden med færre – og ikke flere mure?
Velkommen til 1989 – og på gensyn i 2020, hvor vi under titlen ’Forever Young’ undersøger den idealiserede, foragtede og evigt eftertragtede ungdom.
Se program for Golden Days 2019 her
(Historie-online.dk, den 7. august 2019]
