Grauballemanden

Et overraskende fund

Et af de mest spektakulære fortidsfund i Danmark blev fundet i Nebelgaard Mose vest for Aarhus af Tage Busk Sørensen i 1952 . Under tørvegravning lagde han mærke til en tot rødt hår, der strittede frem til overfladen. Det viste sig noget overraskende, at håret tilhørte et menneske, der var mere end 2000 år gammel og stammede helt tilbage fra jernalderen. Der var endda tale om et umådeligt velbevaret menneske. 

Grauballemanden er verdens bedst bevarede moselig, og derfor kan man stadig se hans hår, hud, negle og tænder, ligesom det har været muligt at fastslå, hvad han spiste til sit sidste måltid.

Han er stadig den dag i dag et tilløbsstykke og kan betegnes som Moesgaard Museums ”kronjuvel”. Fra sin glasmontre på museet kan han betragtes fra de fleste vinkler, og i udstillingen er det muligt at lære meget mere om moselig og jernalderens mennesker.

 Grauballemanden umiddelbart efter opdagelsen i Nebelgaard Mose

Hvem var Grauballemanden?

Det røde hår springer i øjnene, når man ser Grauballemanden ligge i sin glasmontre. Men faktisk har Grauballemanden formentlig haft blond eller mørkt hår, og den røde farve er først opstået efter de mange år i mosen. Hans fødder har hverken spor efter rifter eller ar, hvilket tyder på, at han har båret sko til daglig.

Analyser af Grauballemanden og mosen, han blev fundet i, viser, at han har levet på et tidspunkt i perioden 400 – 200 år f.kr. Det har formentlig været omkring år 390 f.kr.

Han var mellem 165 og 170 centimeter høj, og han var relativt sund og frisk. Hans tænder var dårlige, og han har også haft tandpine. Derudover har han lidt af en infektion med piskeorm, hvilket var meget normalt for mennesker på denne tid. Hans sidste måltid har bestået af frø og gryn.  

Alt i alt repræsenterer han en typisk jernaldermand fra denne periode. Men der er én ting ved ham, der er ekstraordinær, og det er måden, han er død på.  

Et menneskeligt offer

Et stort spørgsmål om Grauballemanden bliver formentlig aldrig besvaret: Hvorfor skulle han dø?

Skaderne på hans krop fortæller os, at hans død ikke har været naturlig. Grauballemanden var 35 år, da han blev døde, og vi ved fra undersøgelser af liget, at han har fået et hårdt slag, der har brækket hans skinneben, inden han har fået halsen skåret over.

En forklaring på drabet kan være, at det er sket som straf for en forbrydelse, men det er også sandsynligt, at han er blevet dræbt udelukkende med et formål om at ofre ham til guderne. 

Mosefænomenet

Moser har den helt særlige funktion, at de fastholder de jordiske rester af alt levende i en dvalelignende tilstand, hvor det biologiske ur næsten går i stå. Mikroskopiske pollen og frø fra landskaber helt tilbage fra sidste istid ligger indlejret i metertykke tørvelag og fortæller historien om mennesker og natur gennem 10.000 år.  

I dag er de fleste moser tørret ud eller forsvundet på grund af tørvegravning, men i jernalderen dækkede moser, søer og andre vådområder cirka 25 procent af landskabet i det nordvestlige Europa. 

Arkæolog P. V. Glob, som udgravede og navngav Grauballemanden.

Moserne fik mange funktioner, og en af dem har formentlig været at ofre til guderne. Ofte ses det, at mosefund bliver fundet sammen med fertilitetssymboler, som for eksempel træfigurer, der skal forestille kønsorganer. Mosefund er ikke kun fundet i Danmark, men også i andre lande i det nordvestlige Europa.

Det er ikke til at sige, hvorfor jernalderens mennesker valgte moserne som ofringssted, men en forklaring kan være, at spejleffekten på vandet har repræsenteret en grænse til en anden verden – gudernes og åndernes verden.

 [Historie-online.dk, den 30. juli 2024]