Guldfund på Hjarnø

Det begyndte med to amatørarkæologers fund af et par små guldsmykker og endte med en udgravning af en guldskat på 32 guldstykker, som rummer helt nye fortællinger.

VejleMuseernes arkæologer har udgravet en guldskat på Hjarnø, der stammer fra jernalderen i 500-tallet. Skattens mange forskellige dele viser en detaljerigdom ud over det sædvanlige, og nogle af delenes udformning ser ud til at have et mønster, arkæologerne ikke tidligere har set.

"Det er absolut et spændende fund, der kan rumme nye fortællinger til periodens ofringer til guderne og til datidens guldsmedekunst," siger Mads Ravn, der er forsknings- og samlingschef på VejleMuseerne, som har stået for udgravningen på øen Hjarnø i Horsens Fjord.

De første tegn

Allerede i 2016 gik de to amatørarkæologer Terese Frydensberg Refsgaard og Brian Kristensen en tur i deres fritid på en mark på Hjarnø. De havde deres detektorudstyr med og fandt nogle opsigtsvækkende guldstykker, som de bragte til arkæologerne på VejleMuseerne, som man skal, når der er formodning om fund af danefæ.

Her tog det ikke lang tid at beslutte, at marken på Hjarnø skulle undersøges nærmere. Detektorførernes første fund bestod af hængesmykker, nærmere betegnet brakteater med meget fine mønstre.

"Det er nogle sjove typer af brakteater, der ser ud til at have et mønster, som ikke er set før," siger arkæolog Charlotta Lindblom, som har haft fingrene i guld fra flere perioder af oldtiden, også vikingetiden.

32 forskellige dele

Skatten fra Hjarnø rummer blandt andet guldperler, hængesmykker, en guldnål og små guldklip, der i jernalderen blev brugt som betalingsmiddel. Alle smykkedelene er meget små og flere af dem med yderst detaljerede udformninger, som viser, at 500-tallets guldsmede var avancerede i deres håndværk. Guldnålen er lille og fin, og heller ikke dens udformning er set før.

"Nu er skatten gravet op, og så gælder det i den kommende tid om at få analyseret den for at få svar på, hvor guldet kommer fra, hvordan det er lavet, hvem der har bragt det med hjem, og hvorfor det netop er lagt på Hjarnø med havudsigt mod syd," siger Mads Ravn fra VejleMuseerne.

DR har gennem længere tid fulgt udgravningen af skatten på Hjarnø og har lavet et længere indslag til TVA Søndag om arbejdet.

Ofring i en kaotisk periode

Netop i den periode, hvor guldskatten stammer fra, herskede der kaos i Skandinavien. Og meget af det guld, der bliver fundet i jorden, stammer fra netop 500-tallet.

Undergangsmyten om Ragnarok og Fimbulvinteren har rødder tilbage til netop 500-tallet, for i år 536 e. Kr. skete der et voldsomt vulkanudbrud i Llopango i El Salvador. Den efterfølgende store askesky bredte sig over store dele af jorden fra Mellemamerika over Europa, Tyrkiet, Mongoliet, Kina og til Afrika.

Forskere kan se askeskyen i grønlandske iskerneboringer, og årringe på bevaret træ understreger de efterfølgende klimaforandringer med misvækst og kulde. Det ser ud til at askeskyen skabte en lille istid med en kuldeperiode på næsten 10 år med alvorlige konsekvenser som misvækst og hungersnød. I dele af Kina døde op til 70-80 % af befolkningen af sult.

Også i Skandinavien var der store og alvorlige konsekvenser. I Sverige er der områder, hvor op mod 75 % af jernalderlandsbyerne blev forladt. I det sydlige Norge skete der en drastisk nedgang i antallet af begravelser på op til 95 %. I Danmark er sporene mere dobbelttydige, men arkæologerne finder færre landsbyer fra 500-tallet end i de foregående århundreder, og de har meget svært ved at finde begravelserne fra netop denne del af jernalderen.

Et på den tid uforklarligt mørke, sult og kaos må have præget verden i årene efter vulkanudbruddet. Askeskyens pludselige nedkøling af klimaet medførte misvækst, sult og høj dødelighed blandt både dyr og mennesker.

Netop angsten for kaos og undergang fik måske mennesker til at ofre eller gemme deres mest værdifulde ejendele og skatte i datidens Danmark. Meget af det guld, der bliver fundet i den klingende danske muld af detektorfolk og arkæologer i dag, stammer faktisk fra en kort periode i midten af 500-tallet.

"Det er fristende at konkludere, at de stakkels mennesker, der oplevede askeskyen og de hurtige klimaforandringer desperat prøvede alt for at undgå kaos. Dermed kommer guldet på banen som en dyrebar offergave til de magter, der straffer en," siger Mads Ravn og fortsætter:

"Guldskatten på Hjarnø må være nedlagt af en betydningsfuld mand, måske en stormand, der skulle vise sin magt hos guderne - at han og hans kone var værd at satse på. Vi formoder, at det er en ofring."

Fundet kommer på særudstilling 

Hjarnøskatten bliver central i en kommende særudstilling på Kulturmuseet Spinderihallerne i Vejle. Udstillingen kommer til at handle om netop den kaotiske periode i 500-tallet, hvor guder og klima, ofringer og guld smelter sammen. Jernalderens guldskatte giver os et enestående øjebliksbillede af en kaotisk verden, og den nyfundne skat fra Hjarnø kommer med tiden til at bidrage til ny viden om perioden. Udstillingen med guldet fra Hjarnø hedder 'Guld & Kaos' og åbner i uge 5 i det nye år.

Forsknings- og samlingschef Morten Ravn fortæller om Hjarnøskatten til DR. Foto: Vejle Museerne.

Foto på forsiden: Flere af delene fra guldfundet på Hjarnø. Foto: VejleMuseerne

Historie-online.dk, den 18. september 2018