Halsringen fra Ilsted
Den knap 500 gr. tunge guldring blev gravet ned ved Ilsted, men ingen hentede den igen, og vi får aldrig at vide hvorfor. Til gengæld kan alle interesserede få lov at se ringen på Museet Ribes Vikinger fra den 18. december til den 23. december.
Museumsinspektør Claus Feveile kan endnu engang glæde sig over det gode samarbejde Sydvestjyske Museer har med de dygtige detektorførere, som bruger time efter time på at afsøge øde marker i det sydvestjyske område i jagten på spændende metal-fund. Denne gang var det detektorføreren Dan Christensen, der i midten af oktober begejstret kontaktede Claus: Han havde fundet en guldring. En stor og en tung en af slagsen.
Omhyggelige undersøgelser
Så snart museet får underretninger om sådanne fund, går et arbejde i gang med at sikre, at der ikke findes mere af arkæologisk interesse på stedet. Dan Christensen havde omhyggeligt noteret, hvor han havde fundet ringen, så det var nemt at undersøge et stort område rundt om med metaldetektor.
Der blev ikke fundet mere, ringen var alene på marken.
Den grundige undersøgelse med metaldetektor blev lavet samtidig med at arkæologerne foretog en egentlig udgravning. Efter aftale med den velvillige ejer af marken løftede de muldlaget af for måske at finde andre spor efter mennesker, og det fandt de.
For et sted mellem 1.400 og 1.700 år siden har der ligget huse, hvor der i dag er mark, og minsandten om ikke guldringen var blevet gravet ned i et af dem.
Halsringen fra Ilsted. Foto Sydvestjyske Museer
Ofret eller gemt?
Når en så gammel guldring dukker op, overvejer en arkæolog altid om den har været ofret til guderne, men Claus Feveile hælder mest til at der er en anden grund til, at ringen blev gravet ned.
- Når man ofrede noget på den tid gjorde man det som regel i vådområder, i moser fx, og vi ved at der har ligget et stort vådområde tæt på fundstedet, så hvis ringen var et offer til guderne, ville den have ligget derude.
På spørgsmålet om, hvorvidt ringen ikke kan være blevet flyttet fra et oprindeligt offersted af markredskaber, som kan have trukket den med rundt, svarer den erfarne arkæolog.
- Guldet er så rent og derfor også så blødt, at ringen slet ikke ville have kunnet holde formen så flot, som den trods alt har gjort, hvis den var blevet flyttet rundt af markredskaber. Samtidig viser udgravningen at vi har fundet det hul, som halsringen har ligget i.
Claus Feveile ser derfor nedgravningen som ejerens forsøg på at gemme ringen. Den skulle graves frem igen. Enten når fjender, der truede, var forsvundet igen, eller når der blev brug for ringens værdi.
Men noget uventet skete, ejeren vendte aldrig tilbage, og det blev i stedet Dan Christensen, der gravede den smukke ring op igen.
Halsringen er blandt andet dekoreret med fordybninger i halvmåneform, der er ”stemplet” ned i guldet. Foto Sydvestjyske Museer
Ringen vejer 446 gr. og måler 21 cm i diameter på det bredeste sted.
Halsringen er blandt andet dekoreret med fordybninger i halvmåneform, der er ”stemplet” ned i guldet. Den type udsmykning er kun kendt fra 9-10 andre halsringe i guld, som er fundet i Danmark.
Halsringen er lavet af ét langt, stangformet stykke guld, der er smallest på midten og tiltager i tykkelse mod enderne. Guldstangen, der er 93 cm lang, er bøjet til en ring, så ca. en tredjedel af de tykke ender overlapper. Det er overlappet, der er tæt dækket af halvmåneformede stempler.
På bagsiden mellem ringens to ender er der fastloddet en tynd plade. Den fungerer som bund for en sirlig udsmykning: Nederst af seks tynde riflede guldtråde, hvor de fire er snoet tæt sammen to og to. Herover er der anbragt en syvende guldtråd, der er spiralsnoet.
Se Sydvestjyske Museers hjemmeside
[Historie-online.dk, den 21. december 2021]
