Heksemuseum i Ribe
Med en bevilling på 10 mio. kr. fra Aage og Johanne Louis-Hansens Fond kan 1. fase af Heksemuseet i Ribe nu realiseres.
I forvejen har fire andre bevillinger på i alt 4,5 mio. kr. været med til at lægge fundamentet for et museum, der vil fokusere på hekseforfølgelser og trolddomsbekæmpelse i Europa.
- Det lokale udgangspunktet er hekseprocesserne i Ribe, fortæller museumsdirektør Flemming Just fra Sydvestjyske Museer, men der vil blive tale om et ægte internationalt museum, hvor vi ser på forfølgelserne både i det katolske syd og det protestantiske nord. Den italienske, den tyske og den danske besøgende vil både kunne se deres lokale historie og få en forståelse af, at det er en sort del af vores fælleseuropæiske kulturarv.
Overinspektør Lulu Anne Hansen står i spidsen for det kommende museum:
- Frygten bliver det gennemgående tema. Det handler om frygten for hekseri og trolddom over hele Europa i perioden fra ca. 1450 til slutningen af 1600-tallet. Man troede på, at djævelen var fysisk til stede i mange former, og frygten ledte til henrettelser af op imod 100.000 mennesker. Vi vil se på, hvordan og hvorfor det kunne ske, og også hvorfor der efterhånden kom en modreaktion. Vi vil selvfølgelig også fortælle, hvordan den historiske heks er blevet til et populært kulturfænomen i film og litteratur.
Lulu Anne Hansen fortæller, at museet løbende vil komme til at vise særudstillinger, der belyser hekseforfølgelser og andre typer forfølgelser med eksempler fra hele verden og også fra nutiden. – Som museum er vi forpligtet til at sætte vores forskning og formidling i perspektiv, og her giver heksetemaet fantastiske muligheder for at formidle både det historiske og det nutidige, det danske og det internationale.
Heksemuseet placeres i Quedens Gaard-karréen, der består af en række renæssancebygninger, som Sydvestjyske Museer ejer i midten af Ribe. Museet får fælles indgang med et andet internationalt museum, som der også netop er kommet fondsmidler til at realisere, nemlig Jacob A. Riis Museum. – Det er bygninger fra hekseprocessernes tid, og storkøbmanden, som boede der, var med til at dømme i trolddomssagerne, fortæller Flemming Just.
- Udstillingsmæssigt bliver det udfordrende med de små rum. Men vi tror på, at publikum vil elske de gamle, autentiske rammer.
Fuldt udbygget vil heksemuseet være på ca. 600 m2. Den store renovering af den gamle bygningsmasse vil gå i gang til efteråret, og det forventes, at museet kan åbne i begyndelsen af 2020.
Fra Ribe har vi bevaret det mest omfattende danske kildemateriale om hekseprocesser, og herfra kender vi også en af de dømte ved navn, nemlig Maren Spliid, som blev brændt på bålet i 1641, efter at hendes sag var prøvet ved tre instanser. Hun blev offer for de trolddomsforfølgelser, der greb befolkningen i Europa i 15- og 1600-tallet.
Der skal skabes et museum, som ikke kun er rettet mod danske besøgende, men som i hele sin tilgang er rettet mod et europæisk publikum, fordi vi her har en fælles historie.
Uanset om det drejer sig om trolddomsprocesser eller inkvisitionen, handler det om, hvordan angst kunne lede til forfølgelse af det ”anderledes”, og af folk som måske kunne true den eksisterende orden.
Samtidig var der tale om samfund, hvor der var en stærk tro på overnaturlige kræfter og på en personificeret ondskab.
På museet vises tre niveauer i forfølgelserne. I stueetagen sættes den europæiske ramme. På 1. sal kommer vi tæt på hekseprocesserne i Danmark og i Ribe, og på 2. sal vil vi med udgangspunkt i Maren Spliid personliggøre en konkret hekseforfølgelse.
Udstilling til tankerne
Ud over at formidle den mørke side af europæisk og dansk historie skal museet få publikum til at tænker over, hvordan forfølgelser opstår, og hvilken rolle individ, fællesskab og myndigheder spiller.
Billedet på forsiden: Museet har med hjælp fra Danske Bank i Ribe erhvervet et af de væsentligste værker fra de europæiske hekseprocessers tid, Disquisitiones Magicae (Undersøgelser af magi) af jesuitermunken Martin del Rio.
Historie-online.dk, den 23. januar 2018
