Historie - identiteter og metoder
Hvor er historiefaget på vej hen? Hvorfor er historie et vigtigt fag i dag og i fremtiden? Hvad er fagets identitet i en verden under hastig forandring? Underviser vi for fagets, for fremtidens, for elevernes eller for lærerens skyld?
Disse spørgsmål står i centrum, når vi sammen skal undersøge historiefagets rolle og metoder i lyset af samfundsforandringer som polarisering og konspirationsteorier, grøn omstilling og klimakrise, en blandet befolkningssammensætning samt AI’s indtog i skolen.
Det foregår tirsdag den 11. marts 2025 kl. 10.00-16.30, hvor Historiedidaktisk netværk inviterer til konference på Odense Tekniske Skole.
Fokus på historiefagets identitet, metoder og relevans
På konferencen vil vi undersøge, hvordan samfundsforandringer påvirker undervisningen, men også hvordan historieundervisningen kan inddrage disse nye udviklinger og fænomener og dermed gentænke fagets relevans.
Det kræver, at vi tager fagets identitet, tilgange og metoder op til overvejelse og giver nye svar på gamle temaer om kildekritik, historieforståelse, elevernes livsverden, inddragelse af ny teknologi og museumsdidaktik.
Program for dagen
9.30 – 10.00 Ankomst og den første kop kaffe.
10.00 – 10.15 Intro til dagen og idéen med konferencen, en debat om fagets identitet og metoder præsenteres og praktiske informationer.
10.15 – 11.30 Hvad skal eleverne lære i historie? Nedslag i kontinuitet og forandringer i skolefagenes didaktik, form og indhold fra omkring år 1800 til nu. Ved Jens Aage Poulsen, lektor emeritus, HistorieLab og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
11.30 – 12.15 Frokost
12.15- 13.15 Tre oplæg af ca. 20 minutters varighed:
Oplæg 1: Hvordan kan generativ kunstig intelligens indgå i historiefaget? Ved Alex Young Pedersen, ph.d.-studerende og lektor ved Aarhus Tech.
Oplæg 2: At tænke i tid. Historieundervisning om konspirationsteorier og alternative historier.
Ved Heidi Funder, lektor ved Hasseris Gymnasium, og Rikke Alberg Peters, lektor og ph.d. i HistorieLab.
Oplæg 3: Andre etniciteter i historiefagsundervisningen.
Ved Mirela Redzic, lektor ved Vejen Gymnasium.
13.15 – 13.30 Pause
13.30 – 14.15 Diskussioner i grupper. Medlemmerne af grupperne er fordelt på tværs af skoleformer.
14.15 – 14.30 Korte opsummeringer i plenum.
14.30 – 15.00 Panelsamtale med fagkonsulenterne: Liselotte Uhrenholdt, pædagogisk konsulent ved Undervisningsministeriet, Kasper Thomsen, lektor og fagkonsulent for historie på HHX ved Undervisningsministeriet, Karen Steller Bjerregaard, fagkonsulent for historie på STX ved Undervisningsministeriet, og Anders Kristensen, fagkonsulent for idehistorie ved Undervisningsministeriet, i en samtale om læreplanernes mange muligheder for at tænke, arbejde og formidle med forskellige metoder i historiefagene.
15.00 – 15.30 Oplæg fra Peter Wessel, arkivar, ph.d., koordinator af publikumsaktiviteter Københavns Stadsarkiv, og Kasper Krüger, undervisningsansvarlig, Københavns Stadsarkiv, om stadsarkivets forsøg med undervisning i kildeforståelse.
15.30 – 16.00 Diskussion i grupperne om metodebrug.
16.00 – 16.15 Opsamling i plenum.
16.15 – 16.30 Dagen opsummeres og netværket giver sit bud på, hvad vi har hørt.
For tilmelding se hjemmesiden Konference for historielærere | Historiedidaktisk Netværk
[Historie-online.dk, den 28. januar 2025]