Menu
Forrige artikel

Historielærernes Dag 2020

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 3608

 

Kom til historielærernes dag d. 21. oktober 2020 og vær med til at sætte fokus på historie som fortælling - mellem fakta eller fiktion?

Program:
8.45 – 9.30     Morgenkaffe og mulighed for at møde forlagene

9.30 – 9.45     Velkomst og sang

9.45 – 10.30   Kan elever møde fortiden? v/ ph.d Loa Bjerre

Hvordan kan historielærere med enkle greb og på en lødig måde skabe en undervisning, som åbner for fortidigt fremmede verdener og logikker, som eleverne er både dygtige til og engagerede i at møde?

10.30 – 11.20 Historien på tv – og andre platforme v/ Producent og tilrettelægger Liv Thomsen

Hvordan formidler man svært tilgængeligt stof om kunst, kultur og historie på massemediets præmisser underholdende uden at gå på kompromis med sagligheden? Hvordan balancerer man mellem fakta og fiktion? Hvordan formidler man danmarkshistorien på TV fra en periode før de levende billeder? Og hvordan ser fremtidens historieformidling ud? Oplægget vil blive krydret med klip fra produktioner.

Liv Thomsen har arbejdet med bl.a. serierne 1800-tallet på vrangen, På Sporet af Dronningerne og senest Danmarkshistorien på vrangen.

11.20 – 11.35   Pause – Kaffe og frugt

11.35 – 12.30   Workshoprunde 1 á 55 minutter

12.30 – 13.10   Frokost

13.10 – 14.05   Workshoprunde 2 á 55 minutter

14.05 – 14.25   Kaffepause

14.25 – 15.10   “Dengang danskerne var chefer. Om at huske og forstå den dansk-grønlandske historie” v/ forfatter Iben Mondrup

I 60’erne kommer Eva og Berthel hjem til Danmark med to adopterede børn efter en årrække i Grønland. Forholdet mellem Eva og Berthel samt Grønland og Danmark knager. De to børn, Tabita og Vitus, skal finde sig til rette i en familie, hvor fortiden helst skal udslettes, fordi den er sprængfuld af fortielser og spændinger imellem to kulturer og imellem de voksne, der skal forestille at passe på børnene.

I oplægget fortæller jeg om min opvækst i Grønland i halvfjerdserne og firserne – en tid med store omvæltninger, der danner ramme for arbejdet med romanen Tabita.

15.10 – 16.00   Hvorfor overhovedet fortælle historier? v/Historiker Asser Amdisen

Historie bliver tit regnet for kedeligt og ligegyldigt, men er både et fundament for et meningsfuldt liv – og en kæmpe opgave for os. Hvis det er kedeligt eller irrelevant, så er det vores egen skyld.

UCL Erhvervsakadami og Professionshøjskole, Campus Jelling, Stationsvej 4, 7300 Jelling

Onsdag d. 21. oktober 2019 fra 9.00-16.00

Pris inkl. moms.: 1075 kr. Kurset er inkl. forplejning.

Tilmeldingsfrist: d. 21. september 2020

Se hjemmesiden

OBS: Konferencen afholdes med samme program torsdag den 22. oktober på Professionshøjskolen Absalon, Campus Roskilde, Trekroner Forskerpark 4, 4000 Roskilde.

[Historie-online.dk, den 2. september 2020]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
HistorieLabs undervisningsforløb
Brug dit museum!
RADAR - Historiedidaktisk Tidsskrift