I dette øjeblik meddeles det...
Klokken var 20.30 den 4. maj. Som vanligt satte i tusindvis af danskere sig til radioen for at lytte til meldingerne fra BBC. Johannes G Sørensen begyndte oplæsningen af nyhedstelegrammerne. Men 5 minutter inde i udsendelsen blev der et kort ophold – og så lød meddelelsen:
"I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig. Her er London. Vi gentager: Montgomery har i dette øjeblik meddelt, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark har overgivet sig."
Og så brød jubelen ud.
Befolkningen løb ud på gaderne i en slags eufori. Billedet er taget på Rådhuspladsen i København. Foto: FHM
Når man i dag afspiller befrielsesbudskabet, så er det kun en lille del af udsendelsen, der høres. Men der var en masse informationer forinden. Informationer der understreger det kaos, der herskede på nyhedsfronten. Her kan man høre hele udsendelsen:
(https://youtu.be/C5z4Akiaq1M?si=E4FsoMWM5QsAGGNy)
Modstandsbevægelsen gik omgående i aktion. Det drejede sig primært om interneringer af borgere, der på den ene eller anden måde havde udvist mangel på nationalt sindelag og haft en alt for tæt omgang med besættelsesmagten. Såvel kvinder som mænd. Det var dog også for at undgå et hævntogt, som det i Frankrig. Man kunne ikke arrestere disse mennesker. Så ville de have ret til at blive stillet for en dommer inden for 24 timer. Det var der ganske enkelt ikke kapacitet til. Retssystemet ville ganske enkelt bryde sammen.
De sidste timer
I besættelsens sidste timer var der hændelser, der endte ulykkeligt for de mennesker, der blev involveret. Her følger to historier, der beretter om dette.
De kom bragende ind over Helgenæs i høj fart. 16 mustang jagermaskiner fra RAF. Klokken var 15.45 – datoen den 4. maj 1945. Fem timer senere ville danskerne høre BBC’s meddelelse om, at de tyske tropper i Danmark havde overgivet sig. De engelske piloter var udelukkende optaget af deres mission: sænk alle tyske fartøjer i Kattegat og tilstødende farvande. Man frygtede, at tyskerne ville søge mod Norge for at føre krigen videre – eller hente forstærkninger til Danmark til et ”sidste anstændigt slag”.
Da den 28-årige wing commander Foxley-Norris spottede 6 tyske fartøjer med kurs mod Aarhus, gav han ordre til angreb. Mustangflyene dykkede og skød løs med raketter og maskinkanoner.
Billedet er taget fra et af de angribende fly fra RAF. Maskinkanoner og raketter spredte død og ødelæggelse. Foto: HPN.
Selv om skibene havde kurs mod Aarhus, frygtede piloterne, at de skulle hente mennesker og materiel for herefter at søge til Norge, hvorfra de kunne føre krigen videre i et terræn, det var svært at kæmpe i. Det kunne let komme til at koste englænderne store tab. Det var samme nervøsitet, der medførte, at engelske og amerikanske flyvere angreb de store mængder af krigsskibe med mere, der lå i Kielerbugten.
Da de satte kursen tilbage mod deres base i England, efterlod de omkring 100 dræbte tyskere. Blandt dem den 18-årige Hans Hausburg og den 17-årige Walter Heinsohn. Med livet foran sig.
Dén historie og lignende hører normalt ikke med i befrielsesfortællingen. Her er det i stedet dræbte modstandsfolk og civile, der er i centrum.
På samme tidspunkt sad Field Marshall Montgomery i sit kommandotelt på Lüneburger Heide i Tyskland og forhandlede med repræsentanter for Det Tredje Rige om en betingelsesløs kapitulation.
Så tæt på freden uden at få lov til at opleve den.
Angrebet ved Skjern
Lidt uden for Skjern holdt et omkring 400 meter langt tog. Det blev spottet af en allieret flyver, der dykkede ned og skød med sine maskinkanoner. Da flyet steg op og satte kursen tilbage mod England, lå der 38 dræbte i og omkring togstammerne. Frygteligt lemlæstede. Toget var fyldt med tyske flygtninge, der efter at være flygtet fra russerne, havde fået plads på nogle af de sidste skibe, der havde forladt det østlige Tyskland. De troede sig i sikkerhed i Danmark. Hvad de ikke var. De kom med denne transport fra København. Nu skulle de til et nyt opsamlingssted i Nordjylland. Det var en noget primitiv transport.
Overlevende fra flygtningetoget i Skjern kort efter angrebet. Bemærk de hvide tøjstykker der hænger på togstammen. De er et signal om, at man har overgivet sig. Foto: HPN
Børnene har netop oplevet rædslerne, hvilket tydeligt afspejles i den store piges ansigt. Foto: HPN.
Det skal nævnes, at tyskerne havde anbragt hurtigt skydende kanoner mellem nogle af togstammerne, hvad piloten kunne se fra luften. Så fulgte angrebet.
Flygtningene var stuvet ind i det, der nok bedst kendes som ”kreaturvogne”. Nu var toget standset lidt uden for Skjern. Det var forfærdelige scener, der udspandt sig, og synet af dræbte mennesker og resterne, af det der kort forinden havde været et levende menneske.
Der eksisterer nogle film fra begivenheden. De er uden lyd, men billederne taler for sig selv.
https://www.danmarkpaafilm.dk/klip/tyske-flygtninge-i-skjern
Der var flere steder rundt om i Danmark, hvor de allierede piloter skød løs med maskingeværer. Det kan virke uforståeligt. Men de allierede var nervøse for, hvad tyskerne kunne finde på. Mange var af den opfattelse, at Den Røde Hær trængte så voldsomt på mod vest, for at de kunne nå først til Danmark. Det ville skabe en fuldstændig uoverskuelig situation.
Det var ikke alle, der oplevede befrielsen som en vidunderlig begivenhed.
Erik Ingemann Sørensen
Se de øvrige artikler i fortællinger op til befrielsen i 1945 her
[Historie-online.dk, den 30. april 2025]
