Jernalderfund ved Vårst

Besøg udgravningen ved Vårst, hvor jernalderens elite blev gravlagt

Ved landsbyen Vårst sydøst for Aalborg udgraver arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum i øjeblikket en jernaldergravplads af hidtil uset omfang og karakter i det jyske. Den stammer fra en særdeles urolig periode i danmarkshistorien, og den vidner om, at her lå et markant magtcentrum i årene 200-550 e.Kr. Torsdag 26. september fra kl. 14 inviterer museet til åben udgravning, hvor arkæologerne fortæller om de hidtidige fund, og hvorfor disse er et vigtigt bidrag til danmarkshistorien.

Det hele begyndte i sommeren 2018. Her indleverede en lokal detektorentusiast, Anders Bryder, et helt unikt fundmateriale til Nordjyllands Historiske Museum. På en enkelt mark havde han fundet mere end 200 fantastiske genstande fra jernalderen - blandt andet en stor mængde fine smykker og dragtudstyr.

Fund af denne art stammer normalt fra grave, men når de findes med metaldetektor, så skyldes det desværre ofte, at gravene har været udsat for moderne pløjning. En mindre forundersøgelse, som museet foretog i området, bekræftede den antagelse, men samtidig stod det heldigvis klart, at der trods den omfattende pløjning, stadig var rester efter mange grave i området. Takket være stor velvilje fra den landmand, der ejer jorden, samt økonomisk støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen er det nu muligt at foretage en større undersøgelse af området.

Udgravningen begyndte i august, og allerede nu kan udgravningsleder, arkæolog Torben Trier Christiansen fra Nordjyllands Historiske Museum, bekræfte, at her er tale om en helt særlig gravplads, som kan betyde, at Danmarkshistorien skal skrives om – eller i hvert fald tilpasses.

”De foreløbige undersøgelser og fund viser, at gravpladsen udelukkende har været benyttet i perioden fra ca. 200 til 550 e.Kr., og at den oprindeligt har rummet flere hundrede grave – formentligt over 500. Og med en sådan størrelse er gravpladsen blandt de største, vi kender i Sydskandinavien fra den tid,” siger Torben Trier Christiansen.

I dag er de fleste dog væk, og arkæologerne håber på at kunne finde spor af op mod 200 grave.

Samfundets elite

Udover mange dele af dragtsmykker er der også fundet højstatusgenstande som romerske sølvdenarer, rester af bronzebeklædte spande og tenvægte af bronze. Flere af fundene er sjældne eller af en helt unik art, hvilket tydeligt viser, at flere af gravene har rummet personer fra samfundets absolut øverste sociale lag.

Gravpladsen ligger tæt på et markant bakkedrag, og foreløbig dækker den et areal på omtrent en hektar. Men ifølge Torben Trier Christiansen har afsøgning med metaldetektor på to nabobakker afsløret, at der også her findes grave fra samme periode. Gravpladsen, som udgraves netop nu, er derfor efter al sandsynlighed kun en lille del af et endnu større gravpladsområde.

Besøg udgravningen

Torsdag 26. september fra kl. 14 og frem til kl. 19 er alle interesserede velkomne til at kigge forbi den spændende udgravning i Vårst. Her kan man få en rundvisning på området og møde arkæologerne, mens de udgraver nogle af gravene, og fortæller om nogle af de mange fund, der er gjort på gravpladsen. I dagens anledning har arkæologerne også rekonstrueret en såkaldt kogegrube – en slags jordovne – som jernaldermenneskene brugte til at stege kød i.

Nye sider til historien om Danmarks tilblivelse

Gravpladsen stammer fra en af de mest voldsomme og tumultariske perioder i danmarkshistorien. Det er i perioden 200-550 e.Kr., at vi for først gang har spor efter regulær krig på dansk jord. Man kender det fra andre steder i landet – blandt andet Illirup Ådal ved Skanderborg, Nydam Mose ved Sønderborg og Kragehul Mose på Fyn. Her har man fundet store krigsbytteofringer bestående af våben og andet personligt krigsudstyr, som efter sejr over fjenden er blevet ødelagt og ofret i mosen.

Danmark var på den tid hjemsted for en række konkurrerende småstammer. Gennem alliancer og erobringer smeltede stammerne dog gradvist sammen og efterhånden opstod fundamentet til skabelsen af et egentligt dansk rige.

I dette samfund blev nogle få slægter efterhånden ledende, og omkring disse slægter opstod religiøse og sociopolitiske centre - blandt fagfolk ofte betegnet som ”centralpladser”. Den nye gravplads fra Vårst har efter alt at dømme været knyttet til et sådant magtcentrum. Med de igangværende undersøgelser er arkæologerne, ifølge Torben Trier Christiansen, ved at afdække hjertet i en af de jyske stammer. Det er dermed optakten til skabelsen af et dansk rige, og det er dermed en vigtig brik i den allertidligste danmarkshistorie, som i disse uger træder frem ved Vårst.

Udgravningen ved Vårst fortsætter resten af efteråret, før den lukkes ned for vinteren. Den genoptages næste år.

[Historie-online.dk, den 17. september 2019]