Jernalderlandsby fundet ved Støvring Ådale
Støvring har vokseværk mod øst. Derfor har arkæologer ved Nordjyllands Historiske Museum i disse dage travlt med at færdiggøre en større arkæologisk udgravning af en jernalderlandsby i den østlige del af byen mellem Kronhjorten og Kærvej. En udgravning, der er med til at bekræfte, at der har været bosættelser ved Støvring Ådale i oldtiden, og at selve landsbyen Støvring således har rødder langt tilbage i tid.
Hvis man spoler tiden tilbage til førromersk jernalder (500 f.Kr. til år 0), lå der en lille landsby bestående af tre til fire gårde i det område, der i dag ligger mellem Kronhjorten og Kærvej i det østlige Støvring. Det afslører aktuelle udgravninger i området foretaget af arkæologer ved Nordjyllands Historiske Museum.
Sammenholdt med tidligere udgravninger tegner det et billede af, at der har været en mere eller mindre kontinuerlig bosættelse ved Støvring Ådale langt tilbage i tiden, og at selve landsbyen Støvring måske allerede blev grundlagt i den tidlige jernalder eller endnu tidligere, forklarer Torben Sarauw, museumsinspektør ved Nordjyllands Historiske Museum.
De aktuelle udgravningerne har afdækket tre til fire gårde hver bestående af et hovedhus, et såkaldt treskibet langhus, samt en eller to mindre bygninger, der formodentlig har fungeret som økonomibygning af en art. Husene har været omgivet af et hegn, der har markeret selve gårdstoften.
Dette hegn er et udsædvanligt træk for området, som peger på forbindelser længere mod syd i Jylland. I Østjylland ses sådanne individuelt indhegnede gårde fra denne periode noget oftere. Først længere op i tiden bliver det mere almindeligt, at gårde er individuelt indhegnede også i det nordjyske.
Jernaldergrave fundet tæt ved
Fund af genstande i forbindelse med husene er ret få, men gravfund tæt derved tyder ifølge Torben Sarauw på, at landsbyen måske også har eksisteret op i de første århundreder efter vor tidsregning.
Kun 130 meter syd for landsbyen har arkæologerne nemlig lokaliseret en mindre gravplads med fire jordfæstegrave fra første århundrede e.Kr. De fire grave ligger på en nordvest-sydøst orienteret række, hvilket ifølge arkæologerne betyder, at gravene sandsynligvis var markeret ved jordoverfladen, da de døde blev gravlagt. Gravene var dog ret simple, og de var blot gravet cirka en halv meter ned.
Arkæologerne har ikke fundet mange spor efter de døde, men som det var datidens skik, har de fået flere lerkar med sig, som formodentlig har indeholdt mad og drikke. Ud over lerkarrene var det sparsomt med fund i gravene. Den ene af de døde, formodentlig en kvinde, havde en lille tenvægt af keramik med sig i graven, og der er fundet enkelte genstande af jern. De var dog så ødelagte af rust, at det ikke umiddelbart har været muligt at bestemme, hvilke genstande der er tale om.
De beskedne gravfund viser ifølge Torben Sarauw, at de gravlagte var ganske almindelige personer i jernalderens samfund.
Støvring by kan være flere tusind år gammel
Nærmest parallelt med rækken af grave lå et langhus. Det er dog ikke samtidig med gravene, da i hvert fald en af dem lå i huset væglinje. At dømme ud fra langhusets konstruktion, vurderes det, at det hører til tiden efter gravpladsens brug – sandsynligvis slutningen af det 2. århundrede eller starten af det 3. århundrede e. Kr.
Opdagelsen af jernaldergårdene mellem Kronhjorten og Kærvej samt langhuset fra slutningen af det 2. århundrede a.Kr. er sammen med spredte fund af bosættelser fra blandt andet fra yngre bronzealder (1700 f.Kr. til 500 f.Kr.) og fra middelalderen (ca. år 1000 til 1536 e.Kr.) med til at underbygge antagelsen om, at der har boet mennesker kontinuerligt i dette område langt tilbage i tiden, og at Støvring by kan have rødder flere tusind år tilbage.
Arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum har fundet flere jernaldergrave under en udgravning i Støvring Ådale. (Foto: Nordjyllands Historiske Museum)
Historie-online.dk, den 25. november 2017
