Menu
Forrige artikel

Jernbanen igennem Dianalund og Ruds Vedby

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 2728

 

Høng-Tølløse Jernbane har betydet meget for Dianalund. Uden Jernbanen var Dianalund nok ikke opstået, og med Jernbanen kan vi let og ubesværet komme til København og Slagelse og videre ud i den store verden.

Ole Munk Plum vil være kendt af de fleste. Han er opvokset i Dianalund og har altid interesseret sig for jernbaner. En af hans jævnaldrende har sagt, at ”da vi læste Andres And blade læste Ole togplaner”. Ole ved meget om Jernbaner og specielt Jernbanen igennem Dianalund. Han udgav bøger om den både ved dens 75-års jubilæum og dens 100-års jubilæum. I år er der endvidere 80 år siden Bodal sidespor blev bygget, så det vil også blive berørt. Ole er en levende foredragsholder, og foredraget vil være ledsaget af billeder. Aftenen vil være noget, man længe husker.

Aftenen er den 9. november og begynder kl. 19:00. Foredraget foregår i nr. 3 i Borgerhuset i Dianalund, Sømosevej 44. Der er gratis adgang, gratis parkering og gratis kaffe.

[Historie-online.dk, den 19. oktober 2021]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museumsnumre 45: Norske glas
Koloni, rigsfællesskab, overherredømme
Rundt om cyklen