Menu
Forrige artikel

Julemandens historie

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 7591

Hvordan opstod "julemanden", og hvordan har han ændret sig gennem tiden? Dette kan eleverne undersøge i HistorieLabs to korte undervisningsforløb, der passer perfekt til de sidste historietimer inden jul.  

Lad eleverne undersøge julemandens historie i de sidste undervisningstimer inden juleferien. Begge forløb er henvendt til 3.-4. klasse og strækker sig over 2 og 4 lektioner.

Julemanden – 4 lektioner
Julemanden findes i mange kulturer, og der findes flere forskellige bud på, hvordan julemanden er opstået. I dette lille forløb skal eleverne arbejde med julemanden, myterne omkring ham og de forskellige julemænd, der har været i tidligere tider. De skal samtidig producere et julekort og kunne fortælle om de forskellige julemænd. I forløbet vil eleverne gøre brug af både kildekritik og historiebrug.

Gå til forløbet ”Julemanden”

Julemandens historie – 2 lektioner
Forløbet lægger op til, at eleverne i en enkelt historietime af 2 lektioner kan arbejde med julemandens historie. Det kunne passende være i de sidste timer før jul.

Forløbet giver eleverne en forståelse for, at julemanden ikke altid har været, som han er i dag, og at han har fået sin nuværende form og funktion på baggrund af forskellige fortolkninger af ham gennem historien. Dermed arbejdes der målrettet med at udvikle elevernes historiske bevidsthed.

Der er indlagt en del leg og bevægelse i forløbet netop for at imødekomme det faktum, at eleverne kan have svært ved at koncentrere sig og sidde stille i længere tid af gangen, særligt i ugen op til jul, hvor der jo er så meget andet på spil.

Gå til forløbet ”Julemandens historie”

Historie-online.dk, den 12. december 2017

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Indhenter fortiden os?
HistorieLabs undervisningsforløb
Holocaust og andre folkedrab