Menu
Forrige artikel

Julepyntet herregård

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 2085

 

Jul på Sønderskov bliver til Julepyntet herregård

Af hensyn til vores gæster, bemandingen i boderne og vores medarbejdere er museet desværre nødsaget til at aflyse den traditionsrige Jul på Sønderskov 2020. Jul på Sønderskov skulle have været afholdt 28. og 29. november samt 5. og 6. december 2020. Vi havde glædet os til at fylde huset med gæster og bugnende boder, men i disse tider, hvor Covid-19 igen er ved at blusse op er det ikke forsvarligt.  

I stedet for kan man opleve en julepyntet herregård fra lørdag 21. november og helt frem til og med onsdag 16. december. Her vil stuerne være pyntet og man kan opleve historien om adventskransen, se smukt dækkede renæssance borde og oplevede, hvordan familien Momsen, der ejede Søndersov indtil 1925, pyntede til jul.

Museet på Sønderskov - Sønderskovgårdvej 2 - 6650 Brørup

Museet på Sønderskov er indrettet i den fredede hovedbygning til herregården Sønderskov syd for Brørup. Bygningen er fra 1620, men har en historie tilbage til middelalderen.

Man kan besøge udstillinen i det smukke og stemningsfulde hus. Eller gå en tur i herregårdens haveanlæg, der er genskabt fra barokken, og som holdes ved lige af mange frivillige. Der er foredrag, koncerter og mange særarrangementer på Museet for Sønderskov

Museet på Sønderskov er et statsanerkendt kulturhistorisk museum for Vejen Kommune og har såvel arkæologisk som nyere tids ansvarsområde. Det betyder, at museet indsamler og bevarer historien for hele kommunen fra den ældste stenalder til i går. Museet arbejder professionelt med historie og arkæologi, og har samtidig opbakning og hjælp fra mere end 60 frivillige.

Ved siden af hovedbygningen ligger skoletjenesten Natur- og Kulturskolen. 

I det senmiddelalderlige kælderanlæg finder du restaurant Herregårdskælderen, som altid er et besøg værd.

Se museets hjemmeside

[Historie-online.dk, den 17. november 2020]

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Gravminde fjernes fra Mindelunden
Er fremtidens huse kompostrerbare?
Hans Christian Kofoed - Historiens Aktører nr. 62