Menu
Forrige artikel

Kaj Munks eftermæle

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 3206

Oplev et spændende mini-seminar om Kaj Munk, om hans eftermæle og hans martyrdom den 28. oktober.

Få danskere har delt vandene som digterpræsten Kaj Munk.

Det gælder både før og efter sin død for de tyske kugler i januar 1944.

For mange var han den helt, som de fleste ikke turde være, og for andre var han en skummel antidemokrat.

Sågar døden selv er genstand for debat; opsøgte han den selv, ville han være martyr, eller var det pligten, der drev ham til ikke at stikke af?

Det er spørgsmål som disse vores mini-seminar drejer sig om.

Først analyserer pastor Ricardt Riis martyriediskussionen, hvorefter lektor Jens Kristian Lings diskuterer Kaj Munks eftermæle.

Pris: 200 kr. ved forudtilmelding eller 250.- kr ved døren.

Sted: Kaj Munks Præstegård, Vesterhavsvej 7a, 6990 Ulfborg

Tilmelding til seminaret til Ringkøbing-Skjern Museum kmp@levendehistorie.dk eller tlf. 50 41 65 26.

Digterpræstens hjem 

Når man træder ind af døren på Kaj Munks Præstegård, træder man ind i et hjem. Her har præstefamilier i årevis levet med deres familier. Derfor er Kaj Munks Præstegård heller ikke bare en udstilling eller en mindestue, men et stykke af kulturhistorien. Det var her familien Munk levede, her præsten skrev sine digte og her modstandsmanden blev hentet i 1944.
Når man går rundt i digterpræstens hjem, føler man næsten Kaj Munk går med, for rundt i hele huset er der opskrevet citater om livets store og små spørgsmål.
Tager man med på rundvisning hver torsdag kl. 13 kommer man endnu tættere på historien om Kaj Munk.

Præsten og djævlen

Kaj Munk var en alsidig mand og det bærer hans hjem naturligvis også præg af. I præstegårdens garage kan man i den nye udstilling “Kaj Munk på farten” opleve fartdjævlen Kaj Munks forskellige køretøjer. I kan også se Kaj Munks arbejdsværelser hvor flere af hans stykker kom til, eller sætte jer i de gamle pigekamre, der er blevet lavet om til to minibiografer, her kan I se blandt andet se filmen “Med Ordets Sværd", der er lavet af Kaj Munks barnebarn, journalisten Arense Lund. I filmen går Arense helt tæt på mindet og historierne om hendes morfar og spørger bl.a. hendes mormor: "Prøvede du at tale ham fra det?"

Historie-online.dk, den 25. oktober 2017

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Fra Radio Luxemburg til TikTok
Yuri Gagarin - Historiens Aktører nr. 63
Museum på Rejsen 57: Azorerne