Kremerede oldtidslig giver ny viden
Som de første i verden har forskere fra Københavns Universitet, Nationalmuseet og Kiel Universitet afprøvet en sporingsmetode på et større antal kremerede oldtidslig, som gør det muligt at trække informationer ud af asken fra tusindevis af begravede urner. Informationer som kan fortælle noget om hvem disse fortidsmennesker var og hvor de kom fra. Sporingsmetoden har kæmpe potentiale til at udfylde store huller i historiebøgerne.
I Midttyskland, lidt uden for byen Kassel, ligger gravpladsen Vollmarshausen. I forskerkredse er gravpladsen kendt for sine mange begravede, keramiske urner fra den yngre bronzealder og ældre jernalder, hvor netop kremation af lig var den foretrukne begravelsesform.
De såkaldte brandgrave har haft meget mindre fokus blandt forskere end jordfæstegrave (begravelse af ubrændte lig), da de høje temperaturer ved kremering ødelægger DNA og forandrer kemiske stoffer, som normalt bruges til at give os et fingerpeg om de forhistoriske menneskers liv.
Men nu har danske og tyske forskere fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet, Nationalmuseet og universitetet i Kiel, som de første i verden, afprøvet en ny metode på et større antal brændte mennesker fra gravpladsen i Vollmarshausen.
”Ved hjælp af strontiumisotop-analyser på tandemaljen fra 28 kremerede individer, har vi kunnet afsløre, at langt de fleste højest sandsynligt var lokale. På denne måde er vi i stand til at udvide brugbarheden af denne metode, som vi i stor stil bruger i geologi, til også at omfatte arkæologiske problemstillinger,” siger professor Robert Frei fra Institut for Geovidenskab og
Naturforvaltning på Københavns Universitet og medforfatter til studiet.
Tusindevis af begravede forhistoriske urner kan nu undersøges
Strontiumisotoper i skeletter, hår og negle fra fortidens mennesker kan afsløre, hvor disse mennesker voksede op eller levede de sidste år af deres liv. Det skyldes, at de fleste geografiske områder bærer en karakteristisk strontiumisotop-signatur, som indbygges i vores krop, når vi lever der.
Anvendelsen af strontiumisotop analyser i det nye studie bygger på en tidligere metode, som blev udviklet i 2014, hvor prof. Karin M. Frei fra Nationalmuseet har stået i spidsen for strontiumisotopanalyse-delen. Metoden kan således bruges til at fortælle historien om de fortidsmennesker, som er blevet kremeret og som indtil nu blot har været tavs aske i nedsænkede urner. For modsat andre isotoper, af for eksempel carbon eller nitrogen, som også bruges i arkæologiske fund, ændres strontiumisotop sammensætning ikke, under kremering.
”Anvendelsen af denne sporingsmetode, på både tandemalje og brændte knogler fra et kremeret oldtidsmenneske, giver os muligheder for at belyse mobilitet og identitet direkte fra menneskerne selv. I Danmark har vi tusindevis af brandgrave, der rummer et kæmpe potentiale af gemt information om perioder i fortiden, hvor kremering var den mest udbredte måde at begrave mennesker på,” siger forskningsprofessor Karin M. Frei fra Nationalmuseet, medforfatter til studiet.
”Der har været et kæmpe hul på mange hundrede år i vores tilgang til forskellige typer af begravelser. Den nye metode giver mulighed for at kigge på de kremerede grave fra en ny vinkel, som før var umulig, hvilket kan bidrage med mere information om, hvem fortidens mennesker var, og hvor de kom fra," siger postdoc Nicole Taylor fra Christian-Albrechts-Universität zu Kiel, som er hovedforfatter på studiet.
Tandemalje fra de kremerede individer fra gravpladsen Vollmarshausen i Tyskland, som har været brugt til at spore, hvor de kom fra. Foto: Nicole Taylor
[Historie-online.dk, den 1. august 2020]
