Liv, død og efterliv

Hvad forestiller vi os, at der sker, når vi dør? Hvordan sender vi en afdød videre til efterlivet? Og hvordan mindes vi vores kære, når de ikke er her mere?

Uanset om man lever i nutidens Mexico, i bronzealderens Danmark eller i oldtidens Egypten, så har døden, ritualerne omkring døden og tanker om et eventuelt efterliv altid optaget mennesket. I Mexico vender de døde tilbage én dag om året og fester med deres efterkommere på Dia de los Muertos - de dødes dag. Hos titanfolket i Papua Ny Guinea, som lever deres liv på havet, har man så stor respekt for de afdøde, at man ved landgang ’hilser’ på de døde, der måtte være begravet i området. På disse måder holdes ikke bare mindet om de afdøde, men de afdøde selv, i live.

I bronzealderens Danmark bliver betydningsfulde personer – oftest klanledere - begravet i gravhøje og med gravgaver til at tage med i efterlivet. Det er et ritual, der på mange måder minder om oldtidens egyptere, som begraver deres faraoer som mumier i imponerende pyramider og tror på, at de lever videre i efterlivet. Og om det efterliv er Osiris’ kongsgård, vikingernes Valhal eller middelalderens himmel eller helvede, bestemmes nok af tid og sted, men understreger menneskets konstante fascination af et liv efter døden.

På Moesgaard Museums hjemmeside kan du læse mere om ritualer og efterlivsforestillinger i forskellige tidsperioder og kulturer verden over:

Hvordan snakker levende og døde sammen? (moesgaardmuseum.dk)

[Historie-online.dk, den 24. januar 2024]